Meget udansk svensk musikfestival

Hultsfred Festivalen, den svenske pangdang til Roskilde Festivalen, har hvert år et ganske forrygende program. Ikke nær så fantastisk som Roskildes, men det er stadigvæk det bedste alternativ til Roskilde – altså her på de mere hjemlige breddegrader.

Dog har jeg de senere år undret mig over Hultsfred præsentation af danske bands og kunstnere. Denne er nemlig på grænsen til det ikke eksisterende! Af den grund har jeg sat mig for at sammenligne de to festivaler; hvad vi gør for hinanden, broderfolk og broderfolk imellem?

Mit hjerte gløder for svensk “pop”, så er det sagt, og derfor er det dejligt at se, at 13 svenske bands har fundet vej til denne års Roskilde Festival. Det er da slet ikke så tosset! Derimod er jeg ret skuffet over at se, at kun et enkelt dansk band er repræsenteret på Hultsfred. Bandet, the Blue Foundation, er oven i købet ikke det mest åbenlyse og højaktuelle valg efter min mening. Samme tendens sås også sidste år, hvor kun danske Nephew var på deres program.

Jeg spørger derfor mig selv, om svenskerne slet og ret ikke kan lide dansk musik, eller om vi ikke er nok fremme i skoene for at promovere de danske bands. Det sidste synes jeg nu nok, at vi gør ganske ok – bl.a. med Spot Festivalen og Vesterbro Festivalen. Vi har da også forholdsvis pladeaktuelle bands som allerede gør sig godt i udlandet. Her nævner jeg i flæng, Raveonettes, Figurines, Efterklang, Baby Woodrose, 18th Dye og ikke mindst Alphabeat.

Pointen er, at selvom vi i Danmark ikke er nær så gode som svenskerne til det der med musikeksport, så vil jeg alligevel mene, at de svenske bookere på Hulstfred burde være noget mere opsøgende og nysgerrige overfor det danske musikmarked. Det er trods alt ikke kun vores eget ansvar, at god musik kommer ud over landegrænserne. Vi burde støtte hinanden lidt mere gensidigt, og jeg efterlyser derfor lidt solidaritet fra broderfolkets side, hvis man må bruge så gammeldags et ord. Det skal jo ikke ende med at ligne en bevidst svensk musikprotektionistisk strategi.

Roskilde inviterer hvert eneste år både kendte og ukendte svenske bands (som faktisk ikke har slået igennem i udlandet og heller ikke herhjemme). Det kunne de godt lære noget af i Sverige, og jeg efterlyser derfor mere nysgerrighed og åbenhed, skulderklap og ikke mindst vovemod fra svensk side. Tag dog og book de førnævnte bands og prøv evt. en håndfuld “nye” og interessante bands såsom, Murder, Choir of Young Believers, Isam B, Spleen United, Veto og så fremdeles.