
Talent uden sidestykke
september 10, 2008I går aftes satte jeg for 117. gang “Society’s Child” med Janis Ian på grammofonen og måtte endnu engang knibe mig i armen! Janis Ian udsendte denne fantastiske plade på Verve Forecast i 1967 som bare 15 år gammel. Pladen er et mageløst eksempel på en singer-songwriter-plade, når det er absolut bedst. Hun har så meget på hjertet, at det gør helt ondt og præsterer så gode tekster og melodier, at man aldrig vil kunne forstå, at hun blot er 15 år gammel. Heraf det føromtalte kneb i armen! Det er naturtalent – uden sammenligning og sidestykke, mine damer og herrer! Lån cd’en “Society’s Child – The Verve recordings” som samler hendes tre albums i kronologisk rækkefølge.
ps. Janis Ian fik et verdenshit i 1974 med “Seventeen”, som mange nok husker.
/Rosenblad


