h1

Årets bedste udgivelser pt.3

januar 12, 2009

fyrvc3a6keri2
Musikåret 2008 har ikke været præget af (gode) udgivelser fra de helt store navne. I hvert fald ikke de store navne, som jeg kan lide. Derfor er der blevet plads til en masse mindre kendte kunstnere på listen over årets bedste udgivelser, udvalgt af yours truly. Det skal lige bemærkes, at listen ikke er prioriteret. Udvælgelsen af de ti albums har været svær nok i sig selv. 

Juvelen – 1
juvelen_24042008_top Tidligere på året bloggede jeg om om Juvelens musikalske kvaliteter. Debutalbummet fra Jonas Pettersson holder stadig, og jeg kan kun anbefale at man stifter bekendskab med denne popperle, hvis man ikke allerede har gjort det. Juvelen laver super velproduceret pop i verdensklasse, med alt hvad den kan trække af falset, sprøde synthlines og stærke melodier.Lån albummet på netmusik.dk
Peter Sommer – Til rotterne, til kragerne, til hundene
peter_sommer På dette album er det som om, at det hele er faldet på plads for den gode Hr. Sommer. For første gang synes jeg, at musikken yder hans (som altid) velskrevne tekster retfærdighed. Det mørke, rockede udtryk klæ’r ham. Men allerbedst er dog skivens afsluttende inderlige og afdæmpede elektroniske nummer “Chancetur”. Wow! Lån albummet på netmusik.dk 
Gentle Touch – In Memory of Savannah
gentle_touch Fantastisk debutalbum fra et af Sveriges fineste syntpop-bands. Ja, faktisk er det noget af det bedste synthpop, man kan opdrive nord for 80′erne. Referencerne til bands som Depeche Mode og New Order er tydelige, og melodierne er stærke, melankolske og smukke. Nok det album fra 2008, som jeg holder allermest af.Lån albummet på netmusik.dk
Spleen United – Neanderthal
su1 Endnu et fremragende synthrock album fra Danmarks bedste band. Jeg er vild med deres lyd, og mere er der egentlig ikke at sige om den sag.Lån albummet på netmusik.dk
Detektivbyrån – Wermland
db_werm_v21 Et band, jeg holder utroligt meget af, og har fulgt gennem flere år. Dette er deres første egentlige album, og det er vanvittigt smukt og originalt. Tre nørdet udseende svenske fyre, der spiller på harmonika, xylofon, klokkespil, trommer og keyboards = ren magi!Lån albummet på netmusik.dk
The Presets – Apocalypso
presets The Presets er årslistens dark horse. Jeg stødte på den australske gruppe ved en tilfældighed (elsker, når den slags sker), og siden er jeg blevet mere og mere glad for deres festlige og støjende electro-pop.Lån albummet på netmusik.dk
Ladytron – Velocifero
ladytron Et dejligt upbeat album fra Ladytron. Vi er stadig i den elektroniske afdeling, men lyden er blevet mere rå og rocket, og produktionen er i top.Ladytron på MySpace
Crystal Castles – Crystal Castles
crystel_castles Jeg synes, at hypen holder. Den dynamiske duos selvbetitlede debut er og bliver en af årets bedste albums. Hvis man er til bit pop/punk og elektronisk smadder, vil man ikke gå galt i byen med dette album.Lån albummet på netmusik.dk
Hocico - Memorias Atrás 
hocico Årets dark electro/EBM album må komme fra mexicanske Hocico. Numrene og produktionen på dette album er, efter min mening, endnu bedre end tidligere. Lyden er karakteristisk for bandet, så hvis man ikke er bange for voldsomt distortede vokaler og tonstunge beats bør man bestemt tjekke dette drøn af et album ud.Hocico på MySpace
Alec Empire – The Golden Foretaste of Heaven
alec2 Superfed udgivelse fra Hr. Digital Hardcore. Et mere afdæmpet album, hvis man kan tale om “afdæmpet”, i forbindelse med denne herre. I hvert fald er der skruet en anelse ned for det punkede og industrielle, og op for det elektroniske og melodiske. Som altid, er Alec Empire garant for høj kunstnerisk værdi og integritet.Alec Empire på MySpace

Også værd at nævne:

A. Human – Third Hand Prophecy, Beta Satan – Girls, Imperative Reaction – Minus All, The Kills – Midnight Boom, Warren Suicide – Requiem for a Missing Link, VETO – Crushing Digits

/thorlund

Skriv en kommentar