Så er det sidste bud på årtiets bedste albums klar, denne gang fra Musikudvalgets nok mest eklektiske medlem. Jeg hører afsindigt meget forskellig musik, og min liste afspejler min holdning om, at god musik er god musik, uanset genre. Måske er det symptomatisk, at jeg er den sidste til at få udarbejdet min liste. Men bedre sent end aldrig, og alt det der. Godt nytår!

1. IAMX – The Alternative (2006) – UK
	Mit bud på årtiets bedste album kommer fra den herhjemme skamløst ukendte sanger, musiker, komponist, producer og entertainer extraordinaire Chris Corner. Chris var hjernen bag den hedengangne gruppe Sneaker Pimps, som han forlod til fordel for solokarrieren under navnet IAMX. Musikken er svær at yde retfærdighed med ord, men den kan forsøgsvist beskrives som teatralsk electrorock/pop, der spænder fra det storladne til det helt enkle, men altid fantastisk intense, båret af Chris’ gudsbenådede sangstemme.  Højdepunkt: President. IAMX på MySpace
2. The Knife – Silent Shout (2006) – SE
	Knivskarpt album fra Sveriges sejeste søskendepar. Melodisk og intelligent popmusik, som samtidig er bælgravende mørkt, dystert, sært, foruroligende og dragende. Højdepunkt: Silent Shout. Kan lånes på Netmusik.dk
3. Boards of Canada – The Campfire Headphase (2005) – UK
	Canada ligger i Skotland. I hvert fald I brødreparret fra Boards of Canadas verden. Og hvilken verden! Varm, smuk, organisk, analog og fantastisk stemningsfuld elektronisk musik, der får en til at føle, at det nok skal gå alt sammen. Højdepunkt: Dayvan Cowboy. Kan lånes på Netmusik.dk
4. Detektivbyrån – Wermland (2008) – SE
	Et band, jeg holder utroligt meget af, og har fulgt gennem flere år. Dette er deres første egentlige album, og det er vanvittigt smukt og originalt. Tre nørdet udseende svenske fyre, der spiller på harmonika, xylofon, klokkespil, theremin, trommer og keyboards = ren magi! Højdepunkt: Life/Universe. Kan lånes på Netmusik.dk
5. Tom Waits – Real Gone (2004) – US
	Blues’et, tungt, råt, skramlet, disharmonisk, og djævelsk godt album fra manden med den ultimative gravrøst. Højdepunkt: Hoist That Rag. Kan lånes på Netmusik.dk
6. Queens of the Stone Age – Songs for the Deaf (2002) – US
	Røvsparkende ørkenrock med fornemme bidrag fra Dave Grohl og Mark Lanegan, listens næstmest hæse mand. Højdepunkt: No One Knows.
7. The White Stripes – Elephant (2003) – US
	Mit yndlingsalbum med Jack og Meg. Rå energi, minimalisme, knastørre riffs og en Jack White, der lyder så desperat og pissed, at det giver mig mindelser om selveste Frank Black i Pixies’ velmagtsdage. Og så er Seven Nation Army bare en af de bedste rock-anthems i nyere tid. Højdepunkt: Seven Nation Army. Kan lånes på Netmusik.dk
8. The Bleeder Group – Sunrise (2004) – DK
	Andet album fra den desværre opløste gruppe af talentfulde musikere fra den danske undergrund. Holdkaptajnen var en af landets bedste guitarister, Peter Peter. En rå perle af et rockalbum. Højdepunkt: Sky Hook Calamity.
9. Muse – Black Holes & Revelations (2006) – UK
	Efter min mening bandets bedste og mest helstøbte album. Det er grandiøst, symfonisk og synth-drevet, og henter inspiration fra så umiddelbart uforenelige størrelser som spaghettiwesterns og sci-fi. På papiret en underlig cocktail, og egentlig også i praksis, men alligevel fungerer det. Højdepunkt: Map of the Problematique. Kan lånes på Netmusik.dk
10. Aesop Rock – Labor Days (2001) – US
	Hip hop som det burde være! Hvis du skal høre ét album, der skal overbevise dig om, at hip hop er andet end lam selvpromovering, bling bling og indholdsløse tekster, så er det dét her. Aesop Rock fremfører sine sublime tekster med karakteristisk stemme og overlegent flow på denne undergrunds-klassiker. Højdepunkt: Daylight.

11. Nine Inch Nails – Year Zero (2007) – US
	Dommedagsvarsler har aldrig lydt bedre end på Trent Reznors dystopi af et album.  Den evige teenager fanget i en vred, snart midaldrende mands krop får her slået fast med syvtommersøm, at han er den regerende konge af industrial. Højdepunkt: My Violent Heart. Kan lånes på Netmusik.dk
12. RJD2 – Deadringer (2002) – US
	Suværen, stilskabende og stemningsfuld samplingkunst fra producer-troldmanden RJD2. Højdepunkt: Ghostwriter.
13. Trentemøller – The Last Resort (2006) – DK
	En milepæl indenfor dansk electronica. Mesterligt. Højdepunkt: Take Me Into Your Skin. Kan lånes på Netmusik.dk
14. Burial – Untrue (2007) – UK
	For mig er det her lyden af London – de steder, hvor turisterne ikke tør komme, øde tube-stationer og neonoplyste pladser i regnvejr. Dystert og dragende dubstep. Højdepunkt: Archangel. Kan lånes på Netmusik.dk
15. Bakterielle Infektion – Cities of Glass (2005) – DE
	Hvis Burial er lyden af London, må det her være lyden af Berlin. Beskidt og industriel minimal-electro på tysk. Kæmpede længe for at få fingre i albummet, da det er ret obskurt, og kun blev trykt i begrænset oplag. Det skulle dog være blevet genoptrykt siden, hvis man har mod på det. Højdepunkt: Postage. Bakterielle Infektion på MySpace
16. Mew – Frengers (2003) – DK
	Her er jeg rørende enig med herrerne Olsen og Rosenblad. Mew i verdensklasse, intet mindre. Højdepunkt: Am I Wry? No. Kan lånes på Netmusik.dk
17. Tool – Lateralus (2001) – US
	Jeg hører ikke Tool så meget mere, som jeg gjorde, da dette album udkom i starten af årtiet. Men det er et band, jeg stadig følger, og har fulgt igennem lang tid, og Lateralus er, efter min mening, deres stærkeste album. Højdepunkt: Ticks & Leeches.
18. Spleen United – Godspeed Into the Mainstream (2005) – DK
	Er vild med kombinationen af det sort-romantiske, sfæriske og følsomme, der kombineres med en tung og stringent maskinpark. Højdepunkt: She Falls In Love With Machines. Kan lånes på Netmusik.dk
19. Freezepop – Future Future Future Perfect (2007) – US
	Vildt charmerende, naivistisk og humoristisk electropop, som sprudler på en bund af stærke melodier og solide produktioner. Højdepunkt: Afterparty (Extended Mix). Kan lånes på Netmusik.dk
20. Echo West – In Pop We Trust (2006) – DE
	Det bedste album fra tyske Echo West. Albummet byder på den mørkeste 80’er-lyd i form af minimal-electro, industrial og coldwave, som vor mutti lavede det. Højdepunkt: Prostitutes. Echo West på MySpace

/thorlund

Jeg har en tilståelse. Når det kommer til musik, er jeg en religiøs fanatiker! Den kirke jeg dyrker, er det australske band The Church, som jeg har lyttet intenst til de sidste 24 år. Således er de også godt repræsenteret på denne liste med mine bud på de seneste 10 års bedste udgivelser. To af bandets egne udgivelser, samt to af sangeren Steve Kilbeys sideprojekter har fundet vej til listen. Har der så ikke været andet musik, der har været værd at beskæftige sig med ? Jo det vil jeg da mene! Dette årti må kunne kendetegnes ved, at der vel aldrig har været et større udbud og lettere tilgang til musik. Dette selvfølgelig gennem de digitale medier, primært internettet. MP3 formatet har ændret meget i mine lyttevaner, og jeg må blankt erkende, at jeg ofte ikke har givet den nye musik mange chancer for at udfolde sig. Jeg ved, at der er mange store udgivelser, jeg ikke fik arbejdet mig ind på, ja måske gik helt glip af. Listen bærer derfor præg af, at det er artister af lidt ældre dato, der er repræsenteret. Artister jeg stadig følger og lytter til, artister der stadig udsender nyt materiale og artister der besidder masser af kvaliteter.

1. Isidore: Isidore (2004) – AUS/US
	Årtiets bedste udgivelse, intet mindre, og så er der endda tale om en debut. Isidore er et samarbejde mellem Steve Kilbey og amerikaneren Jeffrey Cain. Cain indspillede musikken og sendte den herefter til australien, hvor Kilbey på sublim vis indsang sine tekster. Kilbey er en af de helt store tekstforfattere, og Cains melodier skaber de perfekte rammer. Hvis man er til indadvendt, melodisk alternativ rock tilsat elektroniske elementer, så er dette album lidt af en åbenbaring. Albummets Højdepunkt: Musidora.Lyt her
2. The Church: After Everything, Now This (2002) – AUS
	After Everything, Now This hører blandt de helt store The Church udgivelser. I en klar og iderig produktion fremstår de sublime sange, med en indforstået lethed og samtidig med en dybde, som viser bandets store erfaring, musikalske evner og visioner. Albummets Højdepunkt: Numbers.Kan lånes her
3. Radiohead: In Rainbows (2007) – UK
	Ved indgangen til dette årti fremstod Radiohead som et af de største (og vigtigste) bands indenfor rockgenren. Hurtigt kom en modreaktion på denne status i form af et par flot eksperimenterende og basalt elektroniske udgivelser. Men jeg vil fremhæve In Rainbows som en af de bedste udgivelser de seneste 10 år. En perfekt sammensmeltning af det eletroniske og akustiske lydbillede, mangfoldige guitartemaer, flotte melodier, ja faktisk et par af de bedste i bandets karriere, alt dette leveret i et fantastisk sammenspil. Albummets højdepunkt: Weird Fishes/Arppegi. Lån cd´en på biblioteket
4. Mercury Rev.: All Is Dream (2001) – US
	Et stort værk, hvor de tre amerikanere, udrustet med stor musikalsk idérigdom, forsøger at puste sig så meget op, at de kan nå ud i de yderste afkroge af universet!  Mercury Rev formår her elegant at manifestere både det store og stærke udtryk og det fine og sårbare udtryk. Som titlen antyder: All is dream, og alt er sat på spil. Albummets Højdepunkt: Little Rhymes. Lån cd´en på biblioteket
5. Mew: Frengers (2003) – DK
	Jeg er overbevist om, at Mew tænkte på international succes allerede første gang de var samlet i et øvelokale. Og da Frengers blev sendt på gaden, virkede de store ambitioner helt velbegrundede. Albumet indeholder en række sange, der formår at cementere alle Mew styrker. Utraditionelt, gennemtænkt, underfundigt, pompøst, men stadig med tydelige referencer til indierocken. Dette og meget mere, og alligevel alle vellykket, vellydende og meget melodiøse popnumre. Albummets Højdepunkt: Am I Wry? Lån cd´en på biblioteket
6. Kashmir: Zitilites (2003) – DK
	Det var ikke nemt at være Kashmir da dette årti gik i gang. Bandet havde opnået en stor og uventet succes med seneste album, mesterværket The Good Life, og måske derfor indtraf en, i filmen Rocket Brothers veldokumenteret, skriveblokering hos sangskriver Kasper Eistrup. Sangene på Zitilites beskriver på bedste vis, den brydningstid bandet og især personen Eistrup stod i. Variationen er stor, men på en meget imponerende måde formår alle de stærke sange også at fremstå som en helhed. Kort og godt er Zitilites et imponerende album. Albummets Højdepunkt: Melpomene.  Lån cd´en på biblioteket
7. Kent: Du & Jag Döden (2005) – SE
	Det er få bands der som Kent evner at være så kompromisløse, og stadig have så bred en appeal som de har i hele norden. På dette album fra 2005 stilles der skarpt på et tungsind, hvor tvivl på fortid, nutid og måske også fremtid truer med at vælte hele læsset. Men Kent er parat til at tage kampen op. Bandet er bedre sammenspillet end længe hørt, guitarerne kørt helt frem i lydbilledet, bas og trommer fokuseret og Jocke Bergs stemme synger de tunge ord flot hjem. Albummets Højdepunkt: Mannen I Den Vita Hatten.   Lån cd´en på biblioteket
8. The Church: Untitled 23 (2009) – AUS
	Her er der tale om seneste udgivelse fra dette unikke band, og nej det er ikke nr 23 i rækken, de har for længst passeret det tal. Alle de kendte dyder er indeholdt; den velkendte sublime musikalitet, tekster der rummer stor poesi, det store melodiske overblik og de langtidsholdbare sange, der igen og igen åbner op for et væld af fine nuancer. Imponerende at The Church næsten 30 år inden i karrieren stadig formår at være så vitale og stadig fastholder så store kunstneriske aspirationer. Albummets Højdepunkt: Operetta.
9. Steve Kilbey & Martin Kennedy presents: Unseen Music Unheard Words (2009) – AUS
	Dette album er lidt af et særsyn. Først efter at de 12 sange var indspillet mødtes de to kunstnere for første gang.Det er historien om en fan (Kennedy) der indspiller en række melodier i hjemmestudiet og sender dem til sit idol (Kilbey), der synes så godt om musikken, at han bruger ca. 1 time på hver melodi til at skrive tekst og indspille vokalen. Nemt og ubesværet, ingen diskussioner, men med en stor tillid til hinanden og til kunsten. Musikken er smuk, afdæmpet, bevæger sig i et roligt tempo fuld af detaljer og giver masser af plads til Kilbeys flotte melodilinier. På overfladen ”easy listning”, men med Kilbeys ”klassiske” tekstunivers tilføres en dybde og stemning, der rummer store lytteoplevelser. Albummets Højdepunkt: Maybe Soon.
10. Go-Betweens: The friends of Rachel Worth (2000) - AU
	Efter at have brugt 1990´erne på solo udgivelser fandt Grant Mclennan og Robert Forster atter sammen i starten af dette årti, og udgav 3 væsentlige albums inden Grants alt for tidlige død for tre år siden. Friends Of Rachel Worth var det første og bedste i rækken, og allerede her havde man genfundet den klassiske Go-betweens stil og demonstrerede til fulde, at de to herrer hørte til blandt den alternative scenes største sangskrivere. Albummets Højdepunkt: Orpheus Beach. Lån cd’en på biblioteket

11. Nick Cave: No More Shall We Part  (2001) – AUS
	Der har været meget at forholde sig til, hvis man har fulgt Nick Cave i dette årti. Bogudgivelse, film manuskripter, 3 originale soundtracks, 1 sideprojekt som Grinderman og så lige 6 udgivelser sammen med the bad seeds! No more shall we part udkom tilbage i 2001 og er stærkt beslægtet med hans dengang forrige album The Boatsman´s call, der af mange betragtes som hans kunstneriske højdepunkt. Det er stadig balladerne, der er i fokus, og som sædvanlig leverer the bad seeds den perfekte backing. De stramme arrangementer bæres i høj grad frem af væsentlige bidrag fra en strygersektion, men byder også på enkelte af de så velkendte energiudladninger fra de mørke mænd! Teksterne er klassisk ”Cavesk” og fremføres med en indlevelse og intensitet som kun få mestrer så godt som manden selv. Albummets højdepunkt: The sorrowful Wife. Lån cd´en på biblioteket
12. David Bowie: Heathen (2002) – US
	For mange af os, der var teenagere dengang, står David Bowies 70er produktion som én af de bedste og mest væsentlige i rockhistorien. Trods stor kommerciel succes efterfølgende har han endnu ikke formået at levere til album, der når den tids kunstneriske højder. Men med Heathen fra 2002 er han dog stærkt på vej! Albummet blev til upstate New York, hvorfra han næsten bogstaveligt kunne se verden forandre sig den 9 september 2001.  Måske af denne årsag virker Heathen som et vigtigt værk for den eminent syngende Bowie, der her virker mere personligt engageret end længe hørt. Albummets Højdepunkt: Heathen (The Rays) Lån cd´en på biblioteket
13. Arcade Fire: The Neon Bible (2007) – CAN
	Blandt alle de nye bands fra dette årti er der ingen tvivl om, at Arcade Fire er det band, der har markeret sig bedst. Debuten og gennembruddet The Funeral er en stor og vigtig plade, men jeg er modsat mange andre mere ramt af efterfølgeren, The Neon Bible. Med et selvstændigt og noget dystert lydbillede spiller bandet her så tæt, koncentreret, men også med en nerve og livsglæde, at man bare må lade sig rive med.Albummets Højdepunkt: Black Mirror. Lån cd´en på biblioteket
14. Tom Waits: Real Gone (2004) – US
	Endnu en artist, der trods en lang karriere stadig formår at holde et meget højt niveau. Tom Waits mestrer alt fra de traditionelle ballader, de skæve sigøjnervalse til de mere eksperimenterende og ofte primitive støjperler. På Real Gone er det dog bluesen, der har bidt sig fast. En blues, der er søgende og med rå fremdrift. Tom Waits gør sig atter store anstrengelser for at få hans fantastiske vokal til at lyde både grim og anstrengt, og opnår netop på denne facon sit karakteristiske og unikke udtryk.Albummets Højdepunkt: Hoist that rag. Lån cd´en på biblioteket
15.Portishead: Third  (2008) – UK
	Der skulle gå 11 år før et af 90´ernes mest stildannende bands Portishead leverede nye toner. Og ikke overraskende var Third noget af en manifestation. En kompromisløs blanding af Krautrock, electronic og endda folk. Det gør stadig ondt, at lytte til de mørke tekster i Beth Gibbons fantastiske sangforedrag, så alt er som det skal være, og bliver ikke meget bedre! Albummets Højdepunkt: Magic Doors. Lån cd´en på biblioteket
16.Echo And The Bunnymen: Siberia (2005) – UK
	Det er efterhånden mange år siden, at EATB havde deres storhedstid. Album efter album afsløres det, at de stort set skriver den samme sang igen og igen! Men alligevel er det som at gnisten er vendt tilbage på Siberia. Med de vitale og klassiske guitarhooks fra Will Sergeant og med Ian Mac´s selvudleverende tekster og dunkle croon, er det tydeligt at bandet stadig har den kant, som wannabees som Coldplay, Travis m.m aldrig får. Albummets Højdepunkt: All Because Of You Days. Lån cd´en på biblioteket
17. Roddy Frame: Surf (2002) – UK
	Efter to årtier med med en række udgivelser som Aztec Camera, samt en enkelt soloudgivelse, har dette ti år kun budt på to udgivelser fra Roddy Frame. Albummet Surf fra 2002 er et album, der udelukkende eksisterer på egne betingelser. Skrevet og indspillet på en imac i lejligheden i Nothing Hill, London. En række sparsomt arrangeret sange, udelukkende en akustisk guitar og en stemme, ingen overdubs, der alle kredser om livet i den engelske hovedstad. En række stærke sange, der passer perfekt til at blive afspillet i den blå time. Albummets højdepunkt: Surf.Kan lånes her
18. Delgados: The Great Eastern (2000) -  SCO
	The Great Eastern var mit første møde med dette skotske band, og bandets meget melodiske indie-pop gjorde et stort indtryk. Måske takket være produceren David Friedmann, der også er manden bag Mercury Rev´s udgivelser, er musikken fyldt med mange detaljer og finurlige arrangementer og er undervejs tæt på at virke helt majestætisk! Virkelighedens The Great Eastern er dog en boligblok for hjemløse i byen Glasgow og alt andet end majestætisk, så meget passende slipper Delgados aldrig jordforbindelsen helt, men fylder melodierne med gode vedkommende tekster om disse mennesker, der normalt ikke får megen opmærksomhed i poppens verden. Albummets Højdepunkt: American Trilogy.Kan lånes her
19. Black Box Recorder: The Facts Of Life (2000) – UK
	Så bliver det ikke mere cheesy og Britisk! En række typisk britisk popmelodier med afsæt i 1960´erne er her opdateret med beats, klokkespil og tremolo guitarer. Sarah Nixeys spinkle stemme nærmest hvisker sig gennem velskrevne dramaer om alt fra livets fakta til det engelske motorvejssystem. Ikke just hverdags pop, men alternativ pop af meget høj kaliber. Albummets Højdepunkt: The English Motorway System.Kan lånes her
20. Lloyd Cole: The Negatives (2001) – US
	Lloyd Coles typiske underfundige, selvironiske tekster med et lille sortseende twist fylder godt i det melodiske sangkatalog på The Negatives, og leder tanken hen mod, at vi her har endnu et i rækken af klassiske Cole albums. Men Cole, der ikke ligefrem kan beskyldes for at ”genopfinde” sig selv fra album til album, virker her mere tændt end normalt, og formår at levere et af den fine karrieres højdepunkter. Albummets Højdepunkt: Past Imperfect. Kan lånes her

Americana, beat, blues, folk, industrial, alt rock, klassisk rock, prog rock, klassisk musik……!

Art Garfunkel, Lennon, Peter Gabriel, The The, Prefab Sprout, Tears For Fears i indie outfit!, Moi Caprice, Bon Iver, The National, Muse……..

Musikudvalget præsenterer: Ramona Falls.

Er lige stødt ind i dette Portland (US) band, og er blevet blæst helt bagover! Alle ovennævnte navne og genrer dukker op når man lytter til Ramona Falls. Debutten “Intuit” udkom tilbage i august, og afslører et helt utroligt katalog af melodier. Flotte melodiske sange, der er fyldt med så mange detaljer, finesser og overraskelser, at de ikke er til at slippe igen. Sjældent har jeg hørt et nyt band, der trækker på så mange inspirationer, og alligevel fanger et originalt udtryk. Det her bliver stort!

/Olsen

2000-tallet har budt på mange spændende udgivelser, og efter min mening har årtiet været noget mere interessant end det foregående. Her skulle man partout tage stilling til grungerock, Aqua eller britpop! 0′erne har ikke på samme måde været præget af sådanne store tendenser, som der blev tærsket langhalm på -  vi har i stedet fået et hav af spændende plader i forskellige genrer og fra alle fire verdenshjørner. Især har det været interessant at se Canada og Sverige springe ud som førende indie-nationer. Alene dette er med til at gøre årtiet til det mest spændende – måske ligefrem i min levetid.

1. Arcade Fire: Funeral (2004) – CA
	Arcade Fire er er den største musiske oplevelse, der er hændt mig de sidste ti år. En mageløs spilleglæde kombineret med infam men følsom vildskab. Aldrig før har skæv sang og instrumenter gået op i sådan en enhed. Det er ubeskriveligt intenst! Albummets højdepunkt: Tunnels Lån cd’en på biblioteket
2. Håkan Hellström: Känn ingen sorg för mig Göteborg (2000) -SE
	En plade, som har betydet meget for min forståelse af spilleglæde. Den dejlige dreng med den flotte hud, som har gjort så meget for det svenske popvæsen inc. Pladen = utøjlelige popglæde, som kun svenskerne kan lave det. Albummets højdepunkt: Känn ingen sorg för mig Göteborg Lån cd’en på biblioteket
3. Mercury Rev: All is dream (2001) - US
	Imponerende ambitiøst, men kriminelt overset værk og nok det album på listen, som egner sig bedst til at blive hørt ud i ét – som et samlet værk. Smukt, melodiøst og ikke mindst symfonisk (nu også med sav!). Albummets højdepunkt: Little Rhymes Lån cd’en på biblioteket
4. Phantom Buffalo: Take to the trees (2008) - US
	Ikke mange kender dette band, som heller aldrig har været ud over hjemlandets grænser (kom gerne til DK snart). Igennem længere tid har jeg været sygelig afhængig af deres følsomme men forholdsvis komplicerede poppsykedelia-kompositioner. Albummets højdepunkt: I’ll be there in July http://phantombuffalo.net
5. Franz Ferdinand: ST (2004)  - UK
	FF bragede igennem i 2004 med Take me out – en moderne klassiker.  Sjældent at man efterhånden ser et så godt og intelligent et bud på et pophit. Albummet er tilsvarende hit efter hit…en sand perle. Albummets højdepunkt: Take me out Lån cd’en på biblioteket
6. Mew: Frengers (2003)  - DK
	Det indtil videre bedste bud på et dansk verdensnavn. Der er en håndfuld genindspilninger på Frengers, deres 3. udgivelse fra 2003, men det ser jeg altså bort fra her. Am I wry? No er efter min mening det bedste danske rocknummer nogensinde! Albummets højdepunkt: Am I wry? No Lån cd’en på biblioteket
7. Jens Lekman: When I said I wanted to be your dog (2004) - SE
	Jens åh Jens!! Mit indie-pophjerte brister. Albummets højdepunkt: Mapple Leaves Lån cd’en på biblioteket
8. The Strokes: Is this it (2001) - US
	I 2001 fik New Yorker-new waven en tiltrængt opstramning med dette intelligente rock’n'roll-album. Yderst gennemtænkt, sammenspillet og træfsikkert…den går rent ind, også på dansegulvet. Albummets højdepunkt: Hard to explain Lån cd’en på biblioteket
9. Interpol: Turn on the bright lights (2002) - US
	Endnu et New yorker-band - endnu en fornyelse af New waven. Denne gang ovre i Joy Division-territoriet. Mørkt, dystet, komplekst og fa’me bidende intenst! Albummets højdepunkt: Stella was a diver and she was always down Lån cd’en på biblioteket
10. Go-Betweens: The friends of Rachel Worth (2000) - AU
	Australiens indieband nr. 1, som blev dannet helt tilbage i startfirserne. Her med deres ekstremt veloplagte comeback-album. Fremragende tekster og vokalarbejde - tilbagelænet, cool og helt-i-orden-modent. Albummets højdepunkt: When she sang about angels Lån cd’en på biblioteket

11. The Radio Dept.: Lesser matters (2003) - SE
	Støjpop fra Malmö. Sovekammeragtig lo-fi når den er allerbedst og mest stemningsfuld. Albummets højdepunkt: Where damage isn’t already done Lån cd’en på biblioteket
12. Vampire Weekend: ST (2008)  - US
	Hvad sker der når man mikser verdensmusik, punk og barok pop? Resultatet er unikt og hedder Vampire Weekend. Albummets højdepunkt: M79 Lån cd’en på biblioteket
13. Coldplay: A rush of blood to the head (2002)  - UK
	De ukronede konger af softpop. Sammenlignet med tidligere bands såsom Travis har Coldplay bragt en helt anden alvor og seriøsitet ind i softpoppen – mere hjerne mindre hygge! Albummets højdepunkt: The scientist Lån cd’en på biblioteket
14. Kashmir: Zitilites (2003)  - DK
	Kashmir har været på banen siden starten af 90′erne, men de fængede mig først med dette udspil. Zitilites er af internationalt format, men bibeholder den særegne, nordiske tristesse. Albummets højdepunkt: The aftermath Lån cd’en på biblioteket
15. The National: Alligator (2005)  - US
	00′erne var et stort årti for americana’en. The National højnede ambitionsniveauet og lavede et helstøbt album inden for den mere rockede del af genren. Albummets højdepunkt: Abel Lån cd’en på biblioteket
16. Lali Puna: Faking the books (2004)  - DE
	Tysk electronica på grænsen til rock eller omvendt. Genert lillepige-vokal i front for hård krautrock anno 2004. Det ka’ vi li’. Albummets højdepunkt: Micronomic Lån cd’en på biblioteket
17. Band of Horses: Everything all the time (2006)  - US
	Bandets debutplade. Følsom og spækket med stjernestunder. Det er lang tid siden, at hjerte og smerte, nostalgi og naturbevidsthed er kommet så smukt til udtryk som på denne skive. Albummets højdepunkt: The Great Salt Lake Lån cd’en på biblioteket
18. Figurines; When the deer wore blue (2007)  - DK
	Endnu et storladent album fra dansk hånd. Her formår Figurines at blande deres distinktive artrock-stil med store vidder og armbevægelser, som er en Brian Wilson værdig! Albummets højdepunkt: The air we breathe Lån cd’en på biblioteket
19. Editors: The Back Room (2005)  - UK
	Endnu et Joy Division-inspireret band. Med de forvrængede og hylende guitarer og de tight-piskende trommer serveres der intens energi fra første til sidste rille. Albummets højdepunkt: All sparks Lån cd’en på biblioteket
20. Beachwood Sparks: Once we were trees (2001)  - US
	Vi slutter af ude på landet, hvor hippierne vender. Slideguitar og psykedelia boltrer sig med hinanden på Once we were trees. Bandet slog aldrig helt igennem, men det gjorde de hjemme på min pladespiller! Albummets højdepunkt: Once we were trees Lån cd’en på bibliotek.dk

Det legendariske pladeselskab Warp fylder 20 år i år. Selskabet har i mange år været synonymt med banebrydende alternativ elektronisk musik fra kunstnere som Aphex Twin, Boards of Canada, Autechre, Squarepusher og Plaid. I de senere år er spektret blevet bredt ud til også at rumme mere rockede kunstnere som Grizzly Bear, Maxïmo Park og Battles. 

Jubilæet bliver fejret med diverse opsamlingsplader, bl.a. dobbeltalbummet ”Warp20 (Chosen)” med mere eller mindre kendte numre fra selskabets imponerende bagkatalog. Albummets første skive indeholder numre udvalg af fans, den anden Warp-medstifteren Steve Beckett’s personlige favoritter. 

Lyt f.eks. til Plaids stemningsfulde nummer ”Eyen”:

Den flotte udgivelse er en virkelig god introduktion til selskabets kunstnere, samtidig med, at den byder på kræs for kendere. 

Lån ”Warp20 (Chosen)” på HvidovreBibliotekerne.

Lån albums fra Warp-kunstnere her.

/thorlund

HvidovreBibliotekernes musiksamling rummer masser af guld, der desværre ofte bliver overset i mængden af nye og populære udgivelser. Det synes vi er synd. Derfor vil vi gøre vores for at kaste lidt ny glans over det glemte guld her på bloggen.

Jeg vil lægge ud med at hive et rigtig svedigt, sjovt og waaay over the top-album frem i rampelyset, nemlig Pink Grease’s “This Is For Real” fra 2004. Der er dømt dans på bordene, når Pink Grease giver den alt hvad den overhovedet kan trække af sleazy Sheffield-style glam blandet med punk og new wave.

The Pink G.R.Ease are gonna make you sweat!

Lån Pink Grease på HvidovreBibliotekerne.

/thorlund

Den 27. oktober udsender veteranerne R.E.M. en dobbelt-cd med forrygende live-optagelser optaget mellem den 30. juni og 5. juli 2007 på Olympia Theater i Dublin. Man kommer igennem hele deres karriere, 39 sange fra perioden 1981-2007.  Koncerten byder også på sange fra deres seneste cd, Accelerate fra 2008.

Via følgende link kan du nu lytte til hele koncerten, og du kan naturligvis stadigvæk låne deres cd’er på biblioteket.

/Rosenblad

For godt en uge siden var jeg så heldig, at min største koncertdrøm gik i opfyldelse! I anledning af 20-året for udgivelsen af mesterværket “Doolittle” fremførte The Pixies albummet i sin helhed ved en række koncerter. Og jeg var med til én af dem på Londons smukke, ramponerede Brixton Academy.

Pixies er mit absolutte yndlingsband gennem tiderne, så forventningerne til koncerten var skyhøje. Og ja, de blev indfriet. Et af de mest originale og stilskabende, og samtidig mest anti-rock ‘n’ roll-agtige bands i nyere tid, lagde ud med en forret af b-sider. Så var appetitten vakt, og publikum var klar til hovedretten i form af “Doolittle” i al sin magt og vælde. Se her hvordan åbningsnummeret “Debaser” blev serveret:

Den store Frank Black kan stadig skrige som ingen anden. Fantastisk! Desserten blev leveret ad to omgange, og bød på favoritter som “Gigantic” og “Caribou”. 

Alt i alt var det en magisk aften i selskab med mine gamle helte. Nu må jeg så drømme om muligheden for at få dem at se igen.

Mere Pixies på HvidovreBibliotekerne eller Netmusik.

/thorlund

Denne video har spøgt på Nettet i et stykke tid, men den er simpelthen så sjov, at jeg er nødt til at vise den her. Da Muse for nylig skulle fremføre førstesinglen “Uprising” fra deres nye album “The Resistance” på italiensk tv, blev de nægtet at spille live. I protest byttede de derfor pladser uden at fortælle det til nogen, og hverken vært eller publikum opdager det tilsyneladende.

Læg især mærke til den forfærdelige værts præsentation af bandet: “The Muuuse”, og forsanger og guitarist Matt Bellamys mildest talt alternative trommestil.

Lån “The Resistance” på Netmusik.

/thorlund

Så er der atter nyt fra skandinaviens største band: Kent.

Fra i dag kan den nye singel: TÖNTARNA downloades digitalt, imens det fysiske format udgives den 12 oktober.

Og den 6 november udgives så det nye album, der har fået titlen: RÖD.

På dette nye album har Kent valgt at fortsætte samarbejdet med den danske producer Joshua ( Kashmir, Mew, Carpark North m.m ) som også sad bag mixerpulten på bandets seneste album, det storsælgende Tillbaka Till Samtiden, fra 2007. Som sædvanlig har Kent været meget sparsommelige med udmeldinger omkring indspilningerne, udover det obligatoriske citat fra sanger og sangskriver Jocke Berg: Det er det bedste album vi hidtil har skabt! Men noget tyder på, at der har været arbejdet intenst på det over flere perioder og indspilningerne har denne gang budt på ophold i bla New York, og i det legendariske lydstudie Hansastudion i Berlin, hvor Der Meistersaal ( intet mindre kan vel gøre det, når der er tale om Kent! ) blev taget i brug! Men forhåbentlig har Kent ikke glemt det efterhånden klassik nordiske tungsind, der ligger som et vandmærke i deres musik, og det er derfor også betryggende at kunne læse, at alle tråde afsluttende er blevet samlet hjemme i deres eget studie Psykbunkern/Park Studio,  i Hyltinge Kirke samt i diverse hverdagsrum!

/Olsen