h1

Ny tendens: Crowdfunding

marts 19, 2013

Det nye modefænomen inden for D.I.Y. (do it yourself) er konceptet crowdfunding, som på dansk kan oversættes med netværksfinansiering. Er du en uprøvet og håbefuld ny kunstner, behøver du ikke længere at etablere kontakt til pladeselskaberne man kan i stedet springe dette led over og udgive din musik selv. Med crowdfunding opretter du dit projekt på internettet og henvender dig til en stor gruppe privatpersoner, der hver bidrager med et typisk mindre beløb. Det er altså ens eget netværk, man primært henvender sig til for at få hentet pengene ind. Crowdfunding kan anvendes til alle typer af projekter lige fra den klassiske udgivelse på vinyl eller cd over til finansiering af en koncertturné, en bog eller en nodesamling. Det er kun fantasien, som sætter grænser. Det vigtigste er, at ens netværk er omfattende, og at du er åben med dit projekt og har en god kommunikation med dine ”fans” – også gerne videre ud på de sociale medier såsom Facebook og Twitter. Crowdfunding er en social teknologi, så der er meget benarbejde for den enkelte musiker i at sælge sig selv og hype sit projekt alle de steder, han/hun kan slippe af sted med det.

De, der donerer penge til projekterne på bl.a. danske Booomerang eller amerikanske Kickstarter, gør det oftest af tre årsager. Fordi de finder projektet sympatisk, fordi de har tillid til eller ønsker at støtte entreprenørerne bag, eller fordi de gerne vil eje produktet. Ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Massolution blev der i 2011 rejst 1,5 milliarder dollar via crowdfunding.

Herhjemme er det mest Moi Caprice-forsangeren Michael Møller, som er kendt for sit banebrydende crowdfunding-album ”A month of Unrequited Love”, og i udlandet er det især bandet Marillion, som lavede pionerarbejde, da de i 1997 skaffede 60.000 $ til en USA-turné. Efterfølgende har bandet udsendt flere albums på baggrund af crowdfunding.

Når man bladrer igennem de mange projekter på den danske side Booomerang.dk, så er der især ét projekt, som springer i Musikudvalgets øjne. For lidt tid siden skrev vi her på bloggen om den spøjse vinyl med Balkanhenning på det håndholdte pladeselskab Afd. O Records, og minsandten om ikke selvsamme Afd. O nu også har et nyt projekt ude på Booomerang. Det drejer sig om kunstneren Tidsgæst som bejler til brugerne med en dobbelt syrerock-vinylplade. Hvis projektet lykkes skal den udgives i et begrænset oplag på 250 ex., og netop dette er en vigtig pointe i hele idéen omkring crowdfunding. Udover allerede etablerede kunstnere kommer vi nemlig til at se flere og flere små og ukendte kunstnere, som udgiver et væld af interessante udgivelser. Vækstlaget og græsrodsmiljøet indenfor musikverdenen har fundet endnu en måde at komme til orde, og underskoven trives derfor i bedste velgående på grund af de nye muligheder, som crowdfunding giver musikerne.

Her en hypnotisk smagsprøve fra den kommende udgivelse med Tidsgæst, som forhåbentlig også bliver realiseret:

/Rosenblad

Reklamer

2 kommentarer

  1. Tak for jeres mention af booomerang.dk (3 x o) – den er jeg glad for. Sig endelig til hvis i vil have informationer om vores arbejde til fremtidige skriverier

    mvh
    michael eis


    • Kære Michael. Selv tak og vi siger gerne til en anden gang, hvis det bliver nødvendigt tak 🙂

      Booomerang er rettet…

      vh. Claus Rosenblad



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: