h1

Nyt på hylderne – Februar 2016

marts 1, 2016

Shye Ben Tzur: Junun

Lån cd’en på biblioteket

Den israelske komponist og poet Shye Ben Tzur har gået sammen med guitaristen Jonny Greenwood fra Radiohead og et hold indiske musiker omkring dette fascinerende storværk under kategorien “verdensmusik”. Mødet mellem musikerne er desuden blevet til en dokumentarfilm i hænderne på den anerkendte filminstruktør Paul Thomas Anderson; manden bag “There will be blood” og “The Master”.

 

Daughter: Not to disappear

Lån cd’en på biblioteket

..eftertænksom indiepop/rock af den ekstraordinært stemningsfulde, men også ofte forvrængede og udsyrede slags, og de urbane undertoner forstærkes blot af de tilføjede lag og facetter. (Gaffa)

 

Car Seat Headrest: Teens of style

Lån cd’en på biblioteket

Så bliver lo-fi indie pop ikke meget bedre. Hovedmanden bag det amerikanske band hedder Will Toledo, og som blot 23-årig er han allerede pladeveteran med hele 11 udgivelser på samvittigheden! Lyt lige til Something Soon. Som sagt bliver det ikke meget bedre – inden for genren. Ellers ser jeg gerne en kommentar, hvis du er uenig 😉

 

Suede: Night thoughts

Lån cd’en på biblioteket

Det syvende studiealbum fra Suede er et glædeligt genhør med det mørke og dragende popunivers, som bandet i høj grad repræsenterer. Kan lånes her på biblioteket i en særlig luksusudgave med både bog og dvd.

 

Tindersticks: The waiting Room

 

Lån cd’en på biblioteket

Fra et veteranband til et andet. Tindersticks er en institution inden for alternativ britisk rock. Stuart Staples er endnu engang garant for afdæmpede og intenst melodiøse sange, der formår at tryllebinde os på dragende vis.

 

Jacob Bellens: Polyester Skin

 

Lån cd’en på biblioteket

“Med sit tredje soloalbum træder Jacob Bellens for alvor i karakter som solist. Han er ikke længere stemmen fra I Got You On Tape og Murder, men en sanger og sangskriver, der går efter en international solokarriere.  I samarbejde med producer Kasper Bjørke har Jacob Bellens fremtryllet en distingveret og melodiøs synthpop, der med tydelighed er rettet mod et europæisk publikum”. (Gaffa)

 

The Savages: Adore life

Lån cd’en på biblioteket

“Den britiske kvartet, der fortsat lyder som forfriskende alternativ post-punk, har atter begået en plade, som både har nerve, vilje, mod og masser af både subtil og meget ekspressiv smerte.” (Gaffa)

 

Hinds: Leave me alone

 

Lån cd’en på biblioteket

Er der noget så herligt forfriskende som en spansk pigekvartet, der leverer retro 60’er-inspireret, surfy slacker pop med rendyrket lofi-attitude og med nerverne uden på tøjet? Nej næppe! Mød Hinds – nu også i musikafdelingen på Hvidovre Hovedbib.

/Rosenblad

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: