Archive for the ‘online’ Category

h1

Nyt på hylderne – december 2016 + januar 2017

februar 7, 2017

Stranger Things – Volume one

”Kyle Dixon og Michael Stein fra bandet S U R V I V E står bag, og soundtracket er én lang homage til 80’ernes særegne æstetik set gennem et synthobjektiv, som makkerparret har arvet fra John Carpenters legendariske horror-scores, Vangelis’ drømmende lydflader og Tangerine Dreams ambiente elektronik.” (Soundvenue)


Lån cd´en på biblioteket

Alcest – Kodama

Et mesterligt album fra de franske pionerer indenfor ”blackgaze” (black metal + shoegaze). På Kodama henter bagmand og multiinstrumentalist Neige inspiration i den japanske mytologis dualisme. En dualisme, som også kendetegner musikken, der balancerer det lyse og det mørke, det smukke og det brutale til perfektion. Klart det album, jeg har lyttet mest til i år, og en af den slags, der bliver ved med at folde sig ud.


Lån cd´en på biblioteket

 

Hope Sandoval – Until the hunter

Når HOPE SANDOVAL synger, indhyller hun hele sangen i sin stemmes dis af lige dele barnlig naivitet og dyrt købte erfaringer. Alt andet bøjer i hendes retning, instrumenter, melodier og stemmer..en øvelse i langsom skønhed.(Politiken)


Lån cd´en på biblioteket

Pink Floyd – Cre/ation: the early years 1967-197

“..numre, som langtfra hører til blandt det mest kendte pensum om Pink Floyd. Der er tale om versioner, som er blevet til enten i et studie, hos BBC eller live, og samlet set dokumenterer opsamlingen, at den britiske gruppe turde eksperimentere.” (JP)


Lån cd´en på biblioteket

Kate Bush – Before the dawn

“I efteråret 2014 spillede Kate Bush 22 udsolgte koncerter på Hammersmith Apollo i London. Og selvfølgelig leverede hun et show af den anden verden. 29 numre fordelt på 3 akter og 2,5 times musik med en 56-årig Kate Bush i storsyngende topform..en triumf af et genhør med en af musikkens mest unikke kvindelige kunstnere.” (Berl.)


Lån cd’en på biblioteket

Neil Young – Peace trail

“Hvis man vil have poleret og strømlinet musik, må man søge andre steder hen. Vil man i stedet opleve en musiker i spillehumør og med et syn på verdens gang, er “Peace Trail” et godt sted at stoppe op. Neil Youngs lp har charme og karakter.” (JP)


Lån cd’en på biblioteket

 

The Warmongers – Listen up!

”The Warmongers har afsæt i Thee Attacks og Wizzard of Love. Og ikke mindst indflydelsen af Thee Attacks retro-forelskede genopdagelse af tressernes uforfalskede rå og dog poppede garagerock er tydelig.” Capac.dk


Lån lp’en på biblioteket

Den Syvende Søn – Den Syvende Søn 2

Michel Bellis anden lp med sit band den syvende søn når nye ambitiøse højder, og hvad den ikke har i små poppede radiovenlige hits (som på den forrige udgivese), har den til gengæld i længere og mere komplekse kompositioner.


Lån lp’en på biblioteket

Lee Hazlewood – Cowboy in Sweden

“Light In The Attic Records is proud to continue its Lee Hazlewood Archival Series with this expanded reissue of Cowboy in Sweden. Released as the last LHI LP, Cowboy in Sweden was a soundtrack to the 1970 cult classic film of the same name starring Lee Hazlewood.” (lightintheattic.net)

Genudgivelse af klassisk soundtrack


Lån cd’en på biblioteket

Run the Jewels – Run the Jewels 3

“En trykkoger af et album om vrede, optøjer, social ulighed og personlige smertepunkter … Man kan godt få en snert af stress, når Killer Mike kalder til revolution … Men indimellem får vi også lov til lige at trække vejret.” (Politiken)


Lån cd’en på biblioteket

The XX: I see you

“Blikket er blevet mere fast. Lyden større og mere kropslig. Allerede på åbningsnummeret, »Dangerous«, mødes vi af diskante synth-horn og et listigt UK Garage-groove, der sigter efter dansegulvet på en helt anden måde end tidligere … Det virker som en naturlig udvikling for et band, der lagde så tyst og stille ud.” (Berl.)


Lån cd’en på biblioteket

 

/Rosenblad

Reklamer
h1

Årets bedste sange 2016

januar 12, 2017

Udover vores top 20 med albums skal I naturligvis ikke snydes for en liste med de bedste enkelt-tracks fra sidste år. Det er atter smagsdommerne Olsen, Rosenblad og Thorlund som har stået for dette sammenskrab af geniale sange, som har rumsteret i deres hoveder i løbet af sidste år, og som stadig gør det! Det er der minsandten kommet en Youtube-playliste med hele 30 sange ud af! Alle med dertilknyttede, glimrende musikvideoer. Se med nedenfor eller endnu bedre på jeres tv derhjemme!

Direkte link. https://www.youtube.com/playlist?list=PLt6wiEw6AePfwIVwZ9mW–bGKUCiqZugH

h1

Invitation til “årets musik” i Musikloungen

januar 19, 2016

Så er det i morgen onsdag mellem 17-19, at vi mixer årets bedste musik i musikafdelingen på Hvidovre Hovedbibliotek. Som I måske husker, lavede vi ved årsskiftet hele tre lister med vores bud på årets bedste udgivelser inden for henholdsvis rock, jazz og klassisk, og de bedste tracks herfra har nu også fundet vej til to fede mix. De kan allerede streames lige nu via Mixcloud men kan altså også kan høres på fuld kraft i morgen den 20. januar på biblioteket. Vi glæder os til at hilse på dig og låne dig musikken 😉

vh. Musikudvalget.dk

h1

Bedste rock/pop-tracks 2015

december 9, 2015

Så har vi atter gennemtrævlet revl og krat og sorteret skidt fra kanel for at kunne præsentere en prima Youtube-liste med de absolut bedste sange fra det hulens år 2015. Naturligvis er listen 100% subjektiv og udelukkende baseret på smagsdommeri fra Musikudvalgets side! Enjoy 🙂

/Musikudvalget.dk

h1

En håndfuld indie – September/oktober ‘15

november 2, 2015

Efterårsmånederne september og oktober har først og fremmest budt på godter fra danske Blaue Blume, der med sit seneste udspil viser, at de er noget helt unikt på den danske indie-scene. Desuden er der længe ventet nyt fra fantastiske Majical Cloudz, der med sangen Downtown formår at konstruere noget ultimativt smukt vha. de enkleste midler! Sidst men ikke mindst kan man da også bare vælge at lytte til en ordentlig omgang rock og rul og drikke sine efterårskvaler bort mi selskab med Royal Headache og Fuzz!

/Rosenblad

h1

Spil Dansk-gensyn

oktober 29, 2015

I dag er den årlige Spil Dansk dag, hvor dansk komponeret musik bliver hyldet over hele landet. I den anledning mindes vi med stor fornøjelse en aften i 2012 på Teater Vestvolden, hvor vi havde en Uhørt dejlig koncert med talentet; søde Signe Vange og den fremragende pianist Nikolaj Busk.

/Rosenblad

h1

En håndfuld indie – august 2015

september 2, 2015

Her følger fem gode bud på pænt ukendte indie-tracks, som udkom i den forgangne måned, og som helt klart bør tjekkes ud. Listen lægger ud med up-tempo-toner fra engelske A Silent Film og fortsætter i rock-genren med Saintseneca fra Ohio, USA. Gordi er en 22-årig pladedebutant fra Australien, og Can We Work It Out er et fremragende nummer! Advance Base er et nyt lofi-projekt med amerikanske Owen Ashworth, tidligere ”kendt” som Casiotone for the Painfully Alone. Amy Bezunartea fra Brooklyn, New York afslutter playlisten, og hun lægger ikke fingre imellem tekstmæssigt på denne ellers så fint afdæmpede lille perle af en sang. God fornøjelse..

/Rosenblad