Archive for the ‘støjpop’ Category

h1

Wall Of Sound!

maj 11, 2016

wall of sound

Vi har holdt vagtskifte i musikudvalget, og i den gode smags tjeneste er væggen i musikafdelingen denne måned prydet med stærke udgivelser fra de seneste 6 årtier! Alle er personlige favoritter, og er selvfølgelig at finde i bibliotekets musiksamling.

/Olsen

Reklamer
h1

En håndfuld indie – September/oktober ‘15

november 2, 2015

Efterårsmånederne september og oktober har først og fremmest budt på godter fra danske Blaue Blume, der med sit seneste udspil viser, at de er noget helt unikt på den danske indie-scene. Desuden er der længe ventet nyt fra fantastiske Majical Cloudz, der med sangen Downtown formår at konstruere noget ultimativt smukt vha. de enkleste midler! Sidst men ikke mindst kan man da også bare vælge at lytte til en ordentlig omgang rock og rul og drikke sine efterårskvaler bort mi selskab med Royal Headache og Fuzz!

/Rosenblad

h1

Er Vi Klar ?

oktober 2, 2015

Vi har ventet hele 7 år på nye toner fra de amerikanske psychpop drømmere i Mercury Rev, men i dag er ventetiden så ovre, for bandet sætter atter lyset på fuld blus med udgivelsen af albummet ”The Light In You”
Det er det velkendte særegne Mercury Rev, der udfolder sig henover de 11 sange. I den evige jagt på musikalsk ekstase bliver de stemningsmættede klangflader fyldt godt op med klokker, strygere, træblæsere, snerrende guitarer og fuldendt med Jonathan Donahues karakteristiske vokal, præcis som vi kender det fra tidligere store udgivelser fra bandets hånd. Således beskriver The Arts Desk det meget rammende: the album is as much a tribute to the power of music as it is a hymn to the force of memory


/Olsen

h1

Nyt på hylderne – september ´15

september 30, 2015

Ovenpå en slumrende sommer er musikbranchen atter ved at vågne op, og her i september har en række stærke udgivelser meldt sin ankomst på biblioteket. Hermed et lille udpluk:

Beach House: Depression Cherry
Umiddelbart lyder bandnavnet som glad-i-låget sommermusik. Der er imidlertid tale om det modsatte! Beach House er med andre ord tilbage, hvor de slap med sin drømmende og vemodige indiemusik. En af de helt store inden for ”genren”.

Kan streames via Bibzoom eller lånes på biblioteket

 

Chelsea Wolfe: Abyss
På ”Abyss” pakkes Chelsea Wolfes klangfulde vokal ind i en dyne af gotiske og doom-metalliske støjflader. En rørende og inderlig nedstigning i mørket.

Kan streames via Bibzoom eller lånes på biblioteket

Sulahue: Eating stars & spitting fire
En overraskende original debut med den dansk/mexicanske sangerinde. Et på en gang legende let, men også et dybt miks af vokalpop, jazz, folk og cirkusmusik.

Kan streames via bibzoom eller lånes på biblioteket

Fribytterdrømme: Labyrintens Farver
Dette år har budt på flere dugfriske dansksprogede udgivelser inden for den alternative genre og i dette tilfælde syrerocken. Dette unge debuterende fynbo-band giver de garvede veteraner i Spids Nøgenhat baghjul!

Kan streames via bibzoom eller lånes på biblioteket

 

Motörhead: Bad Magic
Stodderkongen Lemmy er tilbage i fin form. Motoren er som altid godt smurt med Jack Daniels og bulderer kompromisløst derudad med ind-til-benet-rock’n’roll

Kan streames via bibzoom eller lånes på biblioteket

 

Myrkur: M
Dette debutalbum fra danske Mykur byder på en tung sort metal musik, der på fin facon spædes gevaldigt op med Amalie Bruuns messende sopran. En fin kontrast mellem gru og skønhed!

Kan streames via bibzoom eller lånes på biblioteket

Simonsen, Vinding & Navasse: Diversity
To fløjter og en kontrabas. Jazz, folkemusik og klassisk. Bach, Jan Johansson, svensk og irsk folkemusik. Det hele går op i en højere enhed på dette meget stemningsfulde og stilfulde album med Diversity Trio. Lyt og nyd.
diversity

Kan streames via bibzoom eller lånes på biblioteket

Ten Years After: Ten Years After
Klassisk, britisk 1967-album med det legendariske band Ten Years After er nu genudgivet i en luksusudgave, der både indeholder stereo- og mono-udgaven af albummet samt live-indspilninger.

tya

Kan streames via bibzoom eller lånes på biblioteket
/Olsen

h1

Nyt fra de etablerede “outsidere”

september 25, 2015

Brett og hans venner i Suede har meldt deres genkomst på pladefronten med albummet Night Thoughts til januar næste år. Rygterne lyder på, at der er stærke toner på vej, og vi kan allerede nu ved første selvsyn konstatere, at Suede stadig lyder som Suede (på den gode måde!), og stadig besynger samfundets skæve eksistenser…… som de med stor overbevisning har gjort nu i tre årtier……

Kan streames på Bibzoom og lånes på biblioteket straks i det nye år!

/Olsen

h1

NEW MEW

februar 3, 2015

Vi har ventet længe på ny musik fra Mew, men nu er de tæt på at kunne udgive næste langtidsspiller: +, –

og heldigvis er det et band i storform, der i dag holder videopremiere på singleudspillet Satellites

Enjoy!

 

/Olsen

h1

Årets bedste sange 2013

december 19, 2013

Imens vi varmer op til den store årsliste den 27/12, udfylder vi mellemperioden med en forrygende top-30 videoliste over årets mest forrygende, fabelagtige, fantastiske og uforlignelige sange …

..og tro mig, der er noget for enhver smag!!

Eller via link

Rigtig glædelig jul til alle fra Musikudvalget.dk