Posts Tagged ‘2013’

h1

Årsliste – top 20 albums 2013

december 27, 2013

fyrvc3a6keri2

2013. Året hvor store navne som David Bowie og Nick Cave overraskede med stærke udspil. Også et år hvor en længeventet opfølger til Arcade Fire’s Suburbs så dagens lys. En plade som dog fik meget blandet modtagelse. På samme måde var diskoduoen Daft Punk på banen efter års pause, men også veteraner som the National og hjemlige Kashmir satte markante fingeraftryk på årets musikalske udtryk. I det hele taget var der utroligt mange fine danske udgivelser, hvor især sidstnævnte samt syrerockkollektivet Spids Nøgenhat skilte sig ud. Så kig med nedenfor hvor Musikudvalgets tre skribenter åbenbarer deres tyve bud på årets plader, hvoraf de fleste kan lånes på biblioteket eller høres på Bibzoom!

Jenny Wilson: Demand the impossible
Jenny Wilson Den skæve svenske indiedarling er tilbage efter lang tids kæmpen mod kræften, og det er der kommet et smukt, dramatisk og meget personligt værk ud af. Hendes til dags dato stærkeste og mest kunstneriske udspil. Dragende og ærligt som bare fanden!

Lån musikken
 David Bowie: The Next Day
The_Next_Day

2013 blev året, hvor David Bowie efter et årtis fravær atter trådte ind på musikscenen, og det på den fornemmeste vis! Uden varsel kom først den smukke og tilbageskuende single “where are we now” og senere fulgte så albummet “the next day” Bowie valgte at forholde sig tavst i baggrunden (mediemæssigt) og dette kunne han roligt gøre, da albummet fremstår som et af hans helt stærke. Sangskrivning, musiceren og produktion er som forventet af høj klasse, og bedst af alt: Bowies  vokal (og sangforedrag) er på et urimeligt højt niveau.

Lån musikken

 James Blake: Overgrown
James

2013 skulle blive året, hvor vi for alvor fik ørerne op for James Blake. Den britiske electro-crooner overgår sig selv på dette smukke album, der viser nye, mørkere sider af ham, hvilket er et klart plus.

Lån musikken

Tidsgæst: Tidsgæst
tidsgæst Mageløst mørkt og dunkelt enmandsværk fra en af Guds fortabte sjæle. Et gotisk dødstrip gennem helvedes psykedeliske forgård!

Lån musikken
 The National: Trouble Will Find Me
toruble will find me Der blev ikke lagt så meget nyt til The Nationals musikalske univers med Trouble will find me. Men hvem har brug for det, når albummet flot formår at manifestere bandets store kvaliteter? En insisterende samling enkle og uhørt melodiske sange, produceret og (under)spillet med stor finesse, og fyldt med de klassiske Matt Berninger tekster om fortabte mænd og deres midtlivs kriser. Jo, alt er som det skal være i nationen!

Lån musikken
 Boards of Canada: Tomorrow’s Harvest
Boards

Siden 2006 har der været radiotavshed omkring Boards of Canada. Via kryptiske fysiske og virtuelle spor, blev deres nye album annonceret med al hvad hypemaskinen kunne trække. Det nye album når ikke det skyhøje niveau som deres forrige, men det skotske brødrepar er stadig et fyrtårn på den elektroniske scene.


Lån musikken

 Nick Cave: Push The Sky Away
Push-The-Sky-Away

Efter for mange år med støjrock i fritidsbandet Grinderman har Nick Cave indset, at man godt kan lette på speederen og samtidig skubbe hul i himlen! På Push The Sky Away fremstår Cave som en stærk og afklaret sangskriver (kunstner), der atter tør fokusere på det enkle, nødvendige udtryk tilsat en for Cave typisk foruroligende poesi. Nick Cave er tilbage som croone-ballademager og som sædvanlig bakket godt op at The Bad Seeds i underspillet storform.


Lån musikken

 Tropic of Cancer: Restless Idylls
Tropic Sidste år fremhævede vi på Musikudvalget.dk Juan Mendez’ “Silent Servant”-album som et af årets bedste. Han har tidligere været en del af Tropic of Cancer med sin daværende hustru Camella Lobo. Nu står hun på egne ben med dette fremragende debutalbum, som suger lytteren ind i et koldt, minimalistisk og gotisk univers, som peaker midtvejs fra nummeret “Children of a lesser God”.

Hør musikken
 Spids Nøgenhat: Kommer med fred
Spids-nøgenhat God gammeldags syre på nye, overgærede flasker. Med humor, vid og nerve trækker det velspillende københavnske femkløver os gennem fuzz-tykke marijuana-tåger, der aller-kærligst svøber os ind i den helt rette hippiestemning.

Lån musikken
 Jon Hopkins: Immunity
Jon En lidt overset elektronisk perle – herhjemme i hvert fald. Jon Hopkins’ organiske electronica er beslægtet med Boards of Canadas, men med en hårdere lyd sine steder. Et virkelig gennemført, dragende og billedskabende værk, som indtages bedst med høretelefoner og lukkede øjne.

Lån musikken
 Kashmir: E.A.R
ear_cover E.A.R er på mange måde en beundringsværdig udgivelse. Vanen tro (fristes man til at mene) har Kashmir valgt at søge en ny musikalsk retning, (tænk Pink Floyd, folkmusik, electronica  og krautrock), og at de formår at gøre det på sådan en overbevisende måde, aftvinger respekt herfra. Et meget gennemarbejdet og velspillet (læs også: sammenspillet) og kompromisløst værk, der ikke jager det hurtige fix (hit), men heldigvis også indeholder nogle holdbare sange, der sammen skaber en større helhed.

Lån musikken
 When Saints Go Machine: Infinity Pool
When saints When Saints er for alvor gået Machine på dette spændende, industrielle rå og evigt muterende album. Det er popmusik fra en anden verden med Nikolaj Vonsilds sitrende vokal som pejlemærke.

Lån musikken
 Majical Cloudz: Impersonator
Majical-Cloudz-Impersonator Majical Cloudz er en duo fra Canada, Montreal bestående af Devon Welsh og Matthew Otto. Neddæmpethed er et beskedent ord i denne sammenhæng, hvor æstetikken nærmere er lesser is more – musikalsk såvel som lyrisk. Sangene præges af Welsh grove men dog følsomme vokal og Bugs don’t buzz er en af årets smukkeste sang.

Lån musikken
Håkan Hellström: Det kommer aldrig va över för mig
hakan-550px På denne hans syvende studieplade har den lystige syngesvend fra Sverige ladet sig inspirere af både Fleetwood Mac og new wave, og det er der kommet et meget varieret men yderst interessant resultat ud af. En Håkan-plade, der kræver lidt flere gennemlytninger end normalen.

Lån musikken
Den syvende søn: Den syvende søn
syvende søn Michel Belli og co. har allieret sig med en håndfuld gode musikere, og det hører man hurtigt på denne entusiastiske, dansksproget popperle af en plade. Både band og Belli henholdsvis spiller og synger røven ud af bukserne, og det smitter som var det skoldkopper!

Lån musikken
Vampire Weekend: Modern Vampires Of The City
vampire

Dette legesyge indieband fra New York (vigtigt!) har endnu engang frembragt en vital samling moderne popsange, der på overfladen er melodisk umiddelbare, men samtidig fuld af underfundige og idérige arrangementer. Vampire Weekend fremstår på MVOTC lige så selvsikker og arrogant som byen, albummet på sikker vis hylder, men heldigvis også lige så åben og imødekommende. Metropoliansk(!)pop som det skal lyde i år 2013.


Lån musikken

The Head and the Heart: Let’s be still
Head and the Heart Blændende godt indie-americana band fra Seattle slår sig løs med næsten en times fængende pophymner – lige fra de mere afdæmpede til det rockede. Virkelig gedigent håndværk fra start til slut, uden at de træder ved siden af en eneste gang.

Hør albummet
Trentemøller: Lost
Trentemøller Anders Trentemøller er en udviklingens mester. På Lost udvider han spektret og nægter at lade sig fange i en bestemt genre. Han henter inspiration fra spændende navne som The Soft Moon og Lower Dens og håndplukker nogle fantastiske vokalister som bl.a. Jana Hunter fra netop Lower Dens samt Marie Fisker.

Lån musikken
Sigur Ros: Kveikur
kveikur-1000

Ambient postrock kunne være et bud på en beskrivelse af seneste udgivelse fra islandske Sigur Ros. Atter engang bydes lytteren ind i det særegne musikunivers som bandet er så kendt for, men denne gang er der sneget sig en del mere skurrende kant og buldren ind blandt de svulstige klangflader som Sigur Ros på så flot vis mestrer. Mørk nordisk popmelankoli – hvad er der ikke at ku’ li’?


Lån musikken

Indians: Somewhere Else
Indians En skrøbelig, sitrende og sart skønhed præger Søren Løkke Juuls (aka Indians) indadvendte men dejlige plade udsendt på intet mindre end den legendariske indie-label 4AD. En af de mest oversete plade på de danske årslister… er det mon janteloven, der er på spil?

Lån musikken
Reklamer
h1

De bedste musikindkøb – sommer 2013

september 23, 2013
Portugal. The Man: Evil friends
Portugal-the-Man-Evil-Friends Ikke fra Portugal men fra Portland, USA. Glimrende, charmerende og catchy indiepop. Lån albummet her
Still Corners: Strange pleasures
StillCorners_StrangePleasures-300x300 Englændernes andet album byder på shoegazende dream pop og electropop. “Hittet” Berlin Lovers har været sommerens store hit for undertegnede.Lån albummet her
Youroland: Requiem
Youroland Requiem Introvert støjrock-dødsmesse, som ikke er for de sarte sjæle. Lad dig blive rystet igennem og hør stor kunst tale!Lån albummet her
Jon Hopkins: Immunity
Jon_Hopkins_immunity Hopkins’ fjerde album byder på elektronisk genialitet, vellyd og og minimalisme direkte fra natklubben i dunkel-landet London.Lån albummet her
Ulige Numre: Nu til dags
Ulige numre Ikke helt den produktion, jeg havde håbet på, men alligevel uden at fjerne bandets charme og nerve. Et album som langt hen ad vejen lever op til den hype, der har været omkring bandet, siden de storhittede med København.Lån albummet her
Swim Deep: Where the heaven are we
Swimdeep Opdatering af britpoppen anno 2013. Kombineret med billedet af de 90’erne-lignende grønskollinger på coverets forside, appellerer dette måske ikke til dig ved første gennemsyn. Men lad dig ikke forvirre af indpakningen – det ER bedre, end det ser ud!

Lån albummet her

Washed Out: Paracosm
washedout DIY-soveværelseskunstneren Ernest Greene gør sig udi drømmende og stemningsfuld pop præget af et varmt og organisk lydbillede. Også smukt som baggrundsmuzak.

Lån albummet her

Pet Shop Boys: Electric
pet-shop-boys-electric Drengene fra dyreforretningen er tilbage og i stor stil. Popmusik med stort vid, appel og erfaring. Stor respekt herfra.

Lån albummet her

Silver 6: First time won’t kill you
Silver-6-album-cover Supergruppe bestående af et hold fremragende musikere, der blandt andet har spillet med Raveo­net­tes, The Aste­roids Galaxy Tour, Howl Baby Howl, Niko­laj Nørlund, Marie Fisker og 4 Guys From the Future.

Lån albummet her

Moderat: II
Moderat-II Albummet er blevet rost til skyerne af de fleste anmeldere, og forståeligt nok. Utrolig intelligent elektronisk popmusik fra Tyskland – som det kun kan fremstilles dernede, vil mange måske mene.

Lån albummet her

White Lies: Big TV
Whitelies Storladen pop fra populære White Lies. Hvis man, ligesom jeg, mener, at Editors på deres sidste udspil er blevet alt for tyste og modne, kan man med glæde indtage Big TV i stedet.
Lån albummet her
Franz Ferdinand: Right thoughts, right words, right action
Right_Thoughts_Right_Words_Right_Action Længe ventet comeback fra de skotske post”punkere”. Denne gang mere post end punk! Et helt ok udspil, som desværre også  mangler lidt af det skæve samt den frækhed, man fandt på de to første udspil.

Lån albummet her

PRE-Be-UN: Clean spasm
PreBeUn-260x260 Flabet og fin psykedelisk popart fra den danske kunstner PRE-Be-UN med det borgerlige navn Nicolai Kleinermann.

Lån albummet her

Pinkunoizu: The drop
pinkunoizu Banebrydende anderledes, dansk rockalbum af international klasse. Lur mig, om de ikke bliver store…

Lån albummet her

Holter, Julia: Loud city song
Julia-holter-loud-city-song-8.12.2013 Alternativ artpop singer-songwriter af Guds nåde. Smukt, anderledes og overlegent.

Lån albummet her

/Rosenblad

h1

De bedste musikindkøb i januar

februar 5, 2013

 

 
 The Soft Moon: Zeroes
 soft Mørk, repetetiv og klaustrofobisk post-punk. Det perfekte soundtrack til vinterdepressionen.

 
Lån albummet her

The Presets: Pacifica
Presets-Pacifica-e1340066841656 Årets bedste (og mest oversete) popalbum i 2012. Soundtracket til at holde vinterdepressionen fra døren.

 

Lån albummet her

 Persona: Epiphanies of grandeur
 persona Peter Peter blev for nylig kåret til årets musiker ved uddelingen af Steppeulv-prisen. Meget velfortjent, hvis man spørger mig. Persona er resultatet af et af hans utallige projekter, denne gang med Kira Skov som legekammerat.

 

Lån albummet her

Daughn Gibson: All hell
daughn Cowboy-crooneren fra helvede, der fornyer country’en, som man ikke havde troet det muligt.

 

Lån albummet her

Mogwai: A wrenched virile lore
 Mogwai Remix af Mogwai’s album fra 2011 “Hardcore will never die, but you will”. Højdepunkterne er bidragene fra Zombi, The Soft Moon og Tim Hecker.

 

Lån albummet her

/thorlund