Posts Tagged ‘Indians’

h1

Når indadvendthed rækker langt..

maj 17, 2016

Tre år er der gået siden vi første gang stødte på Søren Juuls sangunivers i form af det fornemme debutalbum Somewhere Else, udgivet under pseudonymet Indians. Vi gav albummet følgende ord med på vejen: En skrøbelig, sitrende og sart skønhed præger Søren Løkke Juuls (aka Indians) indadvendte men dejlige plade, og det var helt naturligt, at vi medtog Somewhere Else på vores liste over de bedste udgivelser samme år. Jeg havde senere den store glæde, at opleve hvordan Søren lykkedes med at transformere denne skrøbelig og fine musik til en overbevisende intens liveoplevelse, hvor mandens stærke vokal blev iklædt et mere elektronisk udtryk, da han tryllebandt Store Vega under et opvarmningsjob for Kashmir. Nu er det så blevet tid til næste udgivelse fra Søren Juul, der har valgt at lægge navnet Indians bag sig, og vi kan her på bloggen således præsentere en helt dugfrisk video til sangen Pushing Me Away (se ovenfor!), der er anden teaser for det nye album, der udsendes d.17 juni. Første teaser var den lille popperle Dear Child, og den skal i da heller ikke snydes for:

Enjoy!

Lån Indians på biblioteket

/Olsen

 

 

 

Reklamer
h1

Årets bedste sange 2013

december 19, 2013

Imens vi varmer op til den store årsliste den 27/12, udfylder vi mellemperioden med en forrygende top-30 videoliste over årets mest forrygende, fabelagtige, fantastiske og uforlignelige sange …

..og tro mig, der er noget for enhver smag!!

Eller via link

Rigtig glædelig jul til alle fra Musikudvalget.dk

h1

De bedste musikindkøb – februar 2013

marts 7, 2013
Talk Talk: Spirit of Eden
 Talk_Talk_-_Spirit_of_Eden_cover En klassiker som fejrer 25 års jubilæum i år. Drømmende og ambient popmusik baseret på klangflader og lydcollager.
Lån albummet her
Marie Fisker: Monogram # 03
monogram-03_1_2 Fisker er en af vores mest talentfulde sangerinder. Denne vinylplade er indspillet specielt til Radio 24/7 og består af en særlig live-performance. Virkeligt godt!
Lån albummet her
 Eggs laid by tigers: Under the mile off moon
 eggs laid Bandet med det sære navn består blandt andet af Hvidovre-drengen og jazzmusikeren Jonas Westergaard og spiller skæv, jazzy og teatralsk popmusik bygget op omkring digteren Dylan Thomas’ lyrik. Et vidunderligt band, som især bør opleves live, som da de besøgte Hvidovre Hovedbibliotek for et par år siden i anledning af Uhørt.
Lån albummet her
Foxygen: We are the 21st century ambassadors of peace & magic
foxygen Skævt og postmoderne indiemusik fra Californien. En finurlig blanding af alt lige fra Simon & Garfunkel over til Fleetwood Mac.
Lån albummet her
Indians: Somewhere else
indians Utrolig smuk debut fra danskeren Søren Løkke Juul, som er ude på det hæderkronede amerikanske pladeselskab 4AD! Tillykke til ham og den velfortjente pladekontrakt.
Lån albummet her
Navneløs: Navneløs
navnelos3 Er med på flere musikmagasiners lister over de nye bands, man skal holde øje med i 2013. Her er deres flottevinyl-debut. Ikke ulig Arcade Fire.Lån albummet her
Veronica Falls: Waiting for something to happen
Veronica-Falls- Man bliver straks henført til sommer på stranden og det sorgløse teenageliv, når man hører dette amerikanske slackerband. Hvis man er til garage-agtig rock a la Best Coast samt Belinda Carlisles gamle 80’er-band the Go-Go’s så er dette nam nam!Lån albummet her
Highasakite: All that floats will rain
Highasakite Hypet norsk alternativ rock og ikke uden grund. En meget flot plade. Især det opbyggende nummer The Heron kan jeg ikke stå for.
Lån albummet her

/Rosenblad