Posts Tagged ‘Kashmir’

h1

Når indadvendthed rækker langt..

maj 17, 2016

Tre år er der gået siden vi første gang stødte på Søren Juuls sangunivers i form af det fornemme debutalbum Somewhere Else, udgivet under pseudonymet Indians. Vi gav albummet følgende ord med på vejen: En skrøbelig, sitrende og sart skønhed præger Søren Løkke Juuls (aka Indians) indadvendte men dejlige plade, og det var helt naturligt, at vi medtog Somewhere Else på vores liste over de bedste udgivelser samme år. Jeg havde senere den store glæde, at opleve hvordan Søren lykkedes med at transformere denne skrøbelig og fine musik til en overbevisende intens liveoplevelse, hvor mandens stærke vokal blev iklædt et mere elektronisk udtryk, da han tryllebandt Store Vega under et opvarmningsjob for Kashmir. Nu er det så blevet tid til næste udgivelse fra Søren Juul, der har valgt at lægge navnet Indians bag sig, og vi kan her på bloggen således præsentere en helt dugfrisk video til sangen Pushing Me Away (se ovenfor!), der er anden teaser for det nye album, der udsendes d.17 juni. Første teaser var den lille popperle Dear Child, og den skal i da heller ikke snydes for:

Enjoy!

Lån Indians på biblioteket

/Olsen

 

 

 

Reklamer
h1

Årsliste – top 20 albums 2013

december 27, 2013

fyrvc3a6keri2

2013. Året hvor store navne som David Bowie og Nick Cave overraskede med stærke udspil. Også et år hvor en længeventet opfølger til Arcade Fire’s Suburbs så dagens lys. En plade som dog fik meget blandet modtagelse. På samme måde var diskoduoen Daft Punk på banen efter års pause, men også veteraner som the National og hjemlige Kashmir satte markante fingeraftryk på årets musikalske udtryk. I det hele taget var der utroligt mange fine danske udgivelser, hvor især sidstnævnte samt syrerockkollektivet Spids Nøgenhat skilte sig ud. Så kig med nedenfor hvor Musikudvalgets tre skribenter åbenbarer deres tyve bud på årets plader, hvoraf de fleste kan lånes på biblioteket eller høres på Bibzoom!

Jenny Wilson: Demand the impossible
Jenny Wilson Den skæve svenske indiedarling er tilbage efter lang tids kæmpen mod kræften, og det er der kommet et smukt, dramatisk og meget personligt værk ud af. Hendes til dags dato stærkeste og mest kunstneriske udspil. Dragende og ærligt som bare fanden!

Lån musikken
 David Bowie: The Next Day
The_Next_Day

2013 blev året, hvor David Bowie efter et årtis fravær atter trådte ind på musikscenen, og det på den fornemmeste vis! Uden varsel kom først den smukke og tilbageskuende single “where are we now” og senere fulgte så albummet “the next day” Bowie valgte at forholde sig tavst i baggrunden (mediemæssigt) og dette kunne han roligt gøre, da albummet fremstår som et af hans helt stærke. Sangskrivning, musiceren og produktion er som forventet af høj klasse, og bedst af alt: Bowies  vokal (og sangforedrag) er på et urimeligt højt niveau.

Lån musikken

 James Blake: Overgrown
James

2013 skulle blive året, hvor vi for alvor fik ørerne op for James Blake. Den britiske electro-crooner overgår sig selv på dette smukke album, der viser nye, mørkere sider af ham, hvilket er et klart plus.

Lån musikken

Tidsgæst: Tidsgæst
tidsgæst Mageløst mørkt og dunkelt enmandsværk fra en af Guds fortabte sjæle. Et gotisk dødstrip gennem helvedes psykedeliske forgård!

Lån musikken
 The National: Trouble Will Find Me
toruble will find me Der blev ikke lagt så meget nyt til The Nationals musikalske univers med Trouble will find me. Men hvem har brug for det, når albummet flot formår at manifestere bandets store kvaliteter? En insisterende samling enkle og uhørt melodiske sange, produceret og (under)spillet med stor finesse, og fyldt med de klassiske Matt Berninger tekster om fortabte mænd og deres midtlivs kriser. Jo, alt er som det skal være i nationen!

Lån musikken
 Boards of Canada: Tomorrow’s Harvest
Boards

Siden 2006 har der været radiotavshed omkring Boards of Canada. Via kryptiske fysiske og virtuelle spor, blev deres nye album annonceret med al hvad hypemaskinen kunne trække. Det nye album når ikke det skyhøje niveau som deres forrige, men det skotske brødrepar er stadig et fyrtårn på den elektroniske scene.


Lån musikken

 Nick Cave: Push The Sky Away
Push-The-Sky-Away

Efter for mange år med støjrock i fritidsbandet Grinderman har Nick Cave indset, at man godt kan lette på speederen og samtidig skubbe hul i himlen! På Push The Sky Away fremstår Cave som en stærk og afklaret sangskriver (kunstner), der atter tør fokusere på det enkle, nødvendige udtryk tilsat en for Cave typisk foruroligende poesi. Nick Cave er tilbage som croone-ballademager og som sædvanlig bakket godt op at The Bad Seeds i underspillet storform.


Lån musikken

 Tropic of Cancer: Restless Idylls
Tropic Sidste år fremhævede vi på Musikudvalget.dk Juan Mendez’ “Silent Servant”-album som et af årets bedste. Han har tidligere været en del af Tropic of Cancer med sin daværende hustru Camella Lobo. Nu står hun på egne ben med dette fremragende debutalbum, som suger lytteren ind i et koldt, minimalistisk og gotisk univers, som peaker midtvejs fra nummeret “Children of a lesser God”.

Hør musikken
 Spids Nøgenhat: Kommer med fred
Spids-nøgenhat God gammeldags syre på nye, overgærede flasker. Med humor, vid og nerve trækker det velspillende københavnske femkløver os gennem fuzz-tykke marijuana-tåger, der aller-kærligst svøber os ind i den helt rette hippiestemning.

Lån musikken
 Jon Hopkins: Immunity
Jon En lidt overset elektronisk perle – herhjemme i hvert fald. Jon Hopkins’ organiske electronica er beslægtet med Boards of Canadas, men med en hårdere lyd sine steder. Et virkelig gennemført, dragende og billedskabende værk, som indtages bedst med høretelefoner og lukkede øjne.

Lån musikken
 Kashmir: E.A.R
ear_cover E.A.R er på mange måde en beundringsværdig udgivelse. Vanen tro (fristes man til at mene) har Kashmir valgt at søge en ny musikalsk retning, (tænk Pink Floyd, folkmusik, electronica  og krautrock), og at de formår at gøre det på sådan en overbevisende måde, aftvinger respekt herfra. Et meget gennemarbejdet og velspillet (læs også: sammenspillet) og kompromisløst værk, der ikke jager det hurtige fix (hit), men heldigvis også indeholder nogle holdbare sange, der sammen skaber en større helhed.

Lån musikken
 When Saints Go Machine: Infinity Pool
When saints When Saints er for alvor gået Machine på dette spændende, industrielle rå og evigt muterende album. Det er popmusik fra en anden verden med Nikolaj Vonsilds sitrende vokal som pejlemærke.

Lån musikken
 Majical Cloudz: Impersonator
Majical-Cloudz-Impersonator Majical Cloudz er en duo fra Canada, Montreal bestående af Devon Welsh og Matthew Otto. Neddæmpethed er et beskedent ord i denne sammenhæng, hvor æstetikken nærmere er lesser is more – musikalsk såvel som lyrisk. Sangene præges af Welsh grove men dog følsomme vokal og Bugs don’t buzz er en af årets smukkeste sang.

Lån musikken
Håkan Hellström: Det kommer aldrig va över för mig
hakan-550px På denne hans syvende studieplade har den lystige syngesvend fra Sverige ladet sig inspirere af både Fleetwood Mac og new wave, og det er der kommet et meget varieret men yderst interessant resultat ud af. En Håkan-plade, der kræver lidt flere gennemlytninger end normalen.

Lån musikken
Den syvende søn: Den syvende søn
syvende søn Michel Belli og co. har allieret sig med en håndfuld gode musikere, og det hører man hurtigt på denne entusiastiske, dansksproget popperle af en plade. Både band og Belli henholdsvis spiller og synger røven ud af bukserne, og det smitter som var det skoldkopper!

Lån musikken
Vampire Weekend: Modern Vampires Of The City
vampire

Dette legesyge indieband fra New York (vigtigt!) har endnu engang frembragt en vital samling moderne popsange, der på overfladen er melodisk umiddelbare, men samtidig fuld af underfundige og idérige arrangementer. Vampire Weekend fremstår på MVOTC lige så selvsikker og arrogant som byen, albummet på sikker vis hylder, men heldigvis også lige så åben og imødekommende. Metropoliansk(!)pop som det skal lyde i år 2013.


Lån musikken

The Head and the Heart: Let’s be still
Head and the Heart Blændende godt indie-americana band fra Seattle slår sig løs med næsten en times fængende pophymner – lige fra de mere afdæmpede til det rockede. Virkelig gedigent håndværk fra start til slut, uden at de træder ved siden af en eneste gang.

Hør albummet
Trentemøller: Lost
Trentemøller Anders Trentemøller er en udviklingens mester. På Lost udvider han spektret og nægter at lade sig fange i en bestemt genre. Han henter inspiration fra spændende navne som The Soft Moon og Lower Dens og håndplukker nogle fantastiske vokalister som bl.a. Jana Hunter fra netop Lower Dens samt Marie Fisker.

Lån musikken
Sigur Ros: Kveikur
kveikur-1000

Ambient postrock kunne være et bud på en beskrivelse af seneste udgivelse fra islandske Sigur Ros. Atter engang bydes lytteren ind i det særegne musikunivers som bandet er så kendt for, men denne gang er der sneget sig en del mere skurrende kant og buldren ind blandt de svulstige klangflader som Sigur Ros på så flot vis mestrer. Mørk nordisk popmelankoli – hvad er der ikke at ku’ li’?


Lån musikken

Indians: Somewhere Else
Indians En skrøbelig, sitrende og sart skønhed præger Søren Løkke Juuls (aka Indians) indadvendte men dejlige plade udsendt på intet mindre end den legendariske indie-label 4AD. En af de mest oversete plade på de danske årslister… er det mon janteloven, der er på spil?

Lån musikken
h1

Årets bedste sange 2013

december 19, 2013

Imens vi varmer op til den store årsliste den 27/12, udfylder vi mellemperioden med en forrygende top-30 videoliste over årets mest forrygende, fabelagtige, fantastiske og uforlignelige sange …

..og tro mig, der er noget for enhver smag!!

Eller via link

Rigtig glædelig jul til alle fra Musikudvalget.dk

h1

De bedste musikindkøb – marts 2013

april 16, 2013
 
 John Talabot: fIN
 Talabot1

Virkelig stærkt og stemningsfuldt album fra spanske Talabot. Den vuggende, ofte house-inspirerede bund, bliver garneret med bl.a. asiatisk- og afrikansk-klingende toner. Hør fx Oro y Sangre – kombinationen af skrig og bongotrommer har, mig bekendt, aldrig lydt bedre.

 Lån albummet her

Iceage: You’re Nothing
Iceage

De københavnske punks, hvis debutalbum tog musikverden med storm, er ude med den svære toer. Forventningerne var massive, og jeg må sige, at det her album indfrier dem til fulde.

Lån albummet her

 My Bloody Valentine: M b v
 My Første album i 21 år! Genhøret med de gamle støjpop-pionerer er som at støde på en god, gammel bekendt, man havde glemt, men genkender med det samme. Guitarer og melodier er stadig svimlende og drømmende, men en ny “Loveless” bliver det dog aldrig.

Lån albummet her

Kashmir: E.A.R.
Kashmir

Dogmerne med de 12 numre på 12 måneder med 12 spor og 12 instrumenter har vist sig at være en god kickstarter for bandets kreative proces. Respekt til Kashmir for endnu en gang at gå nye veje og udfordre sig selv.

Lån albummet her

Sound of Copenhagen vol. 10

 socvol10

Altid spændende compilation, denne gang bl.a. med guf i form af Kasper Nørlund fra Spleen Uniteds remix af MØ’s Pilgrim, og et lækkert electroblues-track fra odenseanske Thom Catt.

Lån albummet her

Flume: Flume

flume-flume_h Debutalbum fra den 20-årige australske beatmager Harley Streten. Minder om f.eks. Hudson Mohawke eller Rustie, men med en mere poppet og vokaldrevet tilgang.

Lån albummet her

Town Portal: Chronopoly

town

Danske Town Portal albumdebuterer med et på alle måder flot udspil, som byder på melodisk math rock i den hårdere ende af spektret. Deres bandnavn er i øvrigt noget, der glæder en gammel “Diablo”-fan.

Lån albummet her

/thorlund

h1

Balance I Paladset?

august 17, 2011

Det er efterhånden 6 år siden Dks bedste rockgruppe Kashmir havde hjemme i “No balance Palace”, men nu ser det ud til at nye beboere er kommet til og endda har fået genskabt en helt fin balance ! Det for mig nye danske band From Sarah er meget tæt på at udgive en helt fin EP: “Notes”. At dømme ud fra de sange man kan finde på bandets soundcloud side, er der grund til at holde et godt øre til de tre musikere! Især sangen Demons vil kunne varme hver en Kashmir fan…..lyt selv:

/Olsen

h1

Kashmir med pil opad!

september 6, 2010

Kashmir udsendte tidligere på året albummet Trespassers, og høstede som sædvanlig stor omtale (og blandede anmeldelser!). Denne store omtale betød, at vi her på bloggen valgte at rette fokus på andre kunstnere.  Her nogle måneder senere kan vi dog roligt slå fast, at Trespassers er et endda meget slidstærkt, flot og utroligt gennemarbejdet album, hvor bandet har formået at forfine og koncentrere, og alligevel lægge nye nuancer på dets udtryk. Albumet formår at fremstå som et anderledes og så alligevel umiskendeligt Kashmir album! (en egenskab, der kendetegner alle interessante bands/kunstneres nye udgivelser!) og jeg vil gerne lægge hovedet på bloggen (!) og postulere at Kasper Eistrup, her leverer et par af karrierens bedste kompositioner!

Sidste uge bød så på udgivelsen af videoen til 3 single fra Trespassers, sangen Pursuit Of Misery (lyt lige efter Coldplay, det er sådan det skal gøres!) Og det er ikke uden stolthed, at vi kan afsløre, at vi har bidraget til videoen med et lille filmklip fra Hvidovre Hovedbibliotek!!!

Se videoen her: 

Lån Trespassers på biblioteket

/olsen

h1

Pursuit of the arrows…

juni 27, 2010

Kashmirs hjemmeside, kan man lige nu læse, at bandet søger videoer hvor folk pointer deres logopile i forskellige retninger eller på dem selv. Således kan man komme til, at optræde i deres video til ‘Pursuit of Misery’ med orange og blå pile strittende i forskellige retninger.

Opload din egen video inden 5. juli.

Se vores her:

Og lån Kashmirs bagkatalog på biblo

P.S. Min yndlingssvensker Robyn, har også lavet en lille feature, kan man læse på Twitter, hvor dine tweets kan optræde i videoen til ‘Don’t fucking tell me what to do’. Du skal bare tagge din tweet med  #’killingme.

/Lilleaben