Posts Tagged ‘lister’

h1

Invitation til “årets musik” i Musikloungen

januar 19, 2016

Så er det i morgen onsdag mellem 17-19, at vi mixer årets bedste musik i musikafdelingen på Hvidovre Hovedbibliotek. Som I måske husker, lavede vi ved årsskiftet hele tre lister med vores bud på årets bedste udgivelser inden for henholdsvis rock, jazz og klassisk, og de bedste tracks herfra har nu også fundet vej til to fede mix. De kan allerede streames lige nu via Mixcloud men kan altså også kan høres på fuld kraft i morgen den 20. januar på biblioteket. Vi glæder os til at hilse på dig og låne dig musikken 😉

vh. Musikudvalget.dk

Reklamer
h1

Nyt på hylderne i maj ’15

juni 2, 2015

Der er så småt ved at gå lidt sommerdøsighed i musikudgivelserne, men her er nogle highlights fra vores indkøb til musikafdelingen på Hvidovre Hovedbibliotek i den forgangne måned.

 
The Dø: Shake shook shaken (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

“På Shake Shook Shaken forfølger Olivia Merilahti og Dan Levy et rendyrket electropop-udtryk, som havde de aldrig foretaget sig andet – det er gennemført, raffineret og pokkers effektfuldt, og de øjeblikkeligt fængende melodier og uimodståeligt opfindsomme produktioner læner sig i reglen smukt op ad hinanden.” (Gaffa)


 

Death Cab for Cutie: Kintsugi (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

Death Cab for Cutie er tilbage. Et melodiøst og gennemarbejdet udspil fra dette klassiske indieband.

 

Jonathan Johansson: Lebensraum! (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

“Den 34-årige svenske popbegavelse Jonathan Johansson har på sit femte album igen omsvøbet sig med aldeles klangfuld pop, men de før så naturlige new romantics-toner har på Lebensraum! fået et bredere strøg 80’er-neon.” (Gaffa)

 

Mew: +- (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

Mere poppede end nogensinde. En Mew, der returnerer i storform. Smukt, storladent, komplekst. Lige som vi kender dem!

 

Foo Fighters: Sonic highways (DVD) (Lån DVD’en på biblioteket)

9 timers roadmovie med Dave Ghrohl og co. Ambitiøs dokumentarserie, der opridser USA’s musikhistorie på fineste vis. Et must-see for musikelskere.

 

Rangleklods: Straitjacket (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

Imponerende 2. album fra landets bedste elektroniske band. Det lugter lidt af internationalt gennembrud.

 

East India Youth: Culture of volume (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

“På sit andet album forsøger East India Youth at omfavne det rene popudtryk, hvilket resulterer i et flot album med fokus på William Doyles sangskrivning og stemme..” (Soundvenue)

 

Æmæx: Stof & energi (Lån lp’en på biblioteket)

Obskur vinyludgivelse med dansk psykedelisk band, der fyrer den af. Optaget live i 2013.

 

The Kinks: The anthology 1964-1971 (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

Super lækker pakke med dette legendariske og indflydelsesrige british invasion-band. 5 cd’er, 1 vinylplade og en bog. Nyd den gode musik hele dagen og hele natten 😉

 

The Leisure Society: The fine art of hanging on (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

Glimrende twee-pop i stil med Belle & Sebastian. Pladens titelnummer er top notch lækkerhed.

 

Passion Pit: Kindred (Lån cd’en på biblioteket) (stream albummet via Bibzoom)

Ikke helt på højde med deres forrige album, men det er stadigvæk gennemtænkt og helstøbt popmusik og flot produktion, dybde og detaljerigdom.

 

 

/Rosenblad

h1

De bedste musikindkøb – september 2013

oktober 16, 2013
Nine Inch Nails: Hesitation Marks
Nine inch nails Gode, gamle Trent Reznor kunne alligevel ikke dy sig for at genskabe Nine Inch Nails. Og tak for det. Sortsynet og navlepilleriet er ikke så gennemsyrende som tidligere, men muntert bliver det (heldigvis) aldrig.

Lån albummet her

Trentemøller: Lost
Trentemøller På trods af titlen, legen med genrerne og alle gæstevokalisterne, forsvinder Trentemøller aldrig på det nye album. Det er et album, der stritter i mange retninger, og som virkelig kræver nogle gennemlytninger, før det folder sig ud.

Lån albummet her

De Efterladte: Alvorsord og etagevask
de-efterladte-alvorsord-og-etagevask-cd

Peter H. Olesen har begået denne perle af en plade, hvor musik og ord går op i en højere enhed. Perfekt soundtrack til en regnfuld søndag.

Lån albummet her

The Breeders: Last Splash (20th anniversary edition)
Breeders

Nu hvor Kim Deal desværre har valgt at kappe forbindelsen til The Pixies, må vi nyde hendes dejlige vokal i fuldt jubilæums-ornat. Det klassiske Breeders-album kommer her i en særudgave med masser af demoer og live-guf.

Lån albummet her

CHVRCHES – The Bones of What You Believe

chvrches-the-bones-of-what-you-believe

De har længe floreret på de sociale medier, men nu er skotternes fine debutalbum ude. Lauren Mayberrys glasklare vokal kombineret med fængende og velproducerede melodier er især bemærkelsesværdig på numre som “Lies” og radiohittet “The Mother We Share”.

Lån albummet her

/thorlund

h1

Årsliste – top 20 albums 2012

december 28, 2012

fyrvc3a6keri2

Traditionen tro får I hermed en liste over dette års bedste albums. 2012 har været et utroligt fint musikår, som har budt på mange fremragende udgivelser. Derfor har det også været svært at vælge, men her i Musikudvalget har de tre skribenter alligevel vovet skindet og kommer nu med deres bud på en top 20-liste. Under hver beskrivelser kan I også se, hvilken en af os tre smagsdommere, som har villet have netop den plade med på listen. Der er ingen særlig rækkefølge, så det her er ikke en sådan liste, hvor I får noget bud på et “årets bedste album”! God fornøjelse og husk nu at give alle pladerne en chance 😉

Lower Dens: Nootropic
lower dens Maskinelt søvndyssende som en amfetamin-holdig feberdrøm pulserer musikken for dit indre øre. Nootropic er en dystopi, hvor maskinerne allerede har overtaget dine følelser, og fyldt dig til bristepunktet med stoffer, der blot holder din underbevidsthed i live.

Lån Nootropics på biblioteket

/Rosenblad, Olsen & Thorlund

Spleen United: School of Euphoria
spleen Når klokken ringer ind i Spleens’ nye skole, bedes man lægge guitarerne udenfor døren, for nu er der elektronik på højniveau på skemaet. Det krævede lige et par gennemlytninger, men så var den der – og er der til stadighed.

Lån School of Euphoria på biblioteket og på Bibzoom

/Thorlund

Bill Fay: Life is people
billfay.11298alt Efter en pause på hele 41 år (!) træder londoneren Bill Fay atter ind på musikscenen med et helstøbt og tidløst album, der i toner og tekst emmer af nærvær, ydmyghed og refleksion.
Umiddelbart skrøbeligt og kompositorisk simpelt, men med en dybde og troværdighed som kun et langt levet liv kan levere..

Lån Life is people på biblioteket og Bibzoom

/Olsen

First Aid Kit: The Lion’s Roar
FirstAidKitLionsRoar600Gb190112 De to svenske søstre Johanna og Klara Söderberg på 22 og 20 synger, som om de har et helt liv fuld af erfaringer bag sig. Deres mesterlige vokalharmonier og de melodisk skønne kompositioner gør pladen til en fuldendt perle i samlingen.

Lån The Lion’s Roar på biblioteket


/Rosenblad

Presets: Pacifica
Presets-Pacifica-e1340066841656 Jeg håber virkelig, at the Presets får deres internationale gennembrud med dette deres tredje album. Det her er electropop af fineste skuffe, serveret med så meget personlighed og originalitet, at det er en fryd. Årets popudgivelse for mit vedkommende.

Hør cd’en på Bibzoom

/Thorlund

Tallest Man on Earth: There’s no Leaving Now
Tallest-Man Singer-songwriteren Kristian Matsson er en ener på den svenske musikscene. Med sin nasale Dylanske vokal er han ikke alles kop te – men jeg elsker ham! For sådan lyder det, når den svenske tristesse og pop-känsla mixes med amerikanske folkrødder. Det er gudsjammerligt smukt.

Lån There’s no Leaving Now på biblioteket og på Bibzoom

/Rosenblad

Isodore: Life Somewhere Else
Isidore-Life-Somewhere-Else Isidore er musik med mange lag, umiddelbar tillokkende, melodisk, men også intrigant, mørk og fastholdende. Her på duoens andet album formår Steve Kilbey og Jeffery Cain endnu engang at levere en udsøgt lytteoplevelse bestående af stor lyrik, stærkt sangforedrag tilsat kompositorisk klasse og arrangementsmæssig overlegenhed. Life Somewhere Else vil følge lytteren lang tid fremover!

Lyt til pladen på Soundcloud

/Olsen

Tame Impala: Lonerism
tame impala Så skal der spilles rock’n’roll! Og alligevel ikke, for her er der en dybde og et ambitionsniveau, som man ikke bare finder hos et simpelt rock og rul-band. Unge knøse, jo bevares, men det hindrer da ikke det New Zealandske band i at lave et perfekt prog-psykedelisk vidunder af en plade.

Lån Lonerism på biblioteket

/Rosenblad

Passion Pit: Gossamer
Passion-Pits En af årets bedste popplader, hvis du spørger Musikudvalget! Og desværre et af årets mest oversete udgivelser. Keyboard-troldmanden Michael Angelakos serverer et postmoderne sammensurium af vellyd. Det er både opløftende, intelligent og dansabelt uden at være overfladisk. Med andre ord; pop når det er bedst – med indhold og dybde.

Lån cd’en på biblioteket og på Bibzoom

/Thorlund, Olsen & Rosenblad

Sigur Ros: Valtari
Sigur_Ros_-_Valtari Efter sigende tog det lang tid for Sigur Ros at spille sig til rette på albummet Valtari. Heldigvis vil jeg næsten mene, for Valtari er i den grad blevet til et lavmælt, eftertænksomt, melankolsk, og meget flot album. Her er al traditionel sangstruktur opløst og de stemningsmættede sangpassager, sunget på sproget Hopelandic, væves på overlegen vis ind i et væld af altid skiftende instrumentale forløb. Valtari fastholder til fulde Sigur Ros unikke position i det musikalske landskab…

Lån Valtari på biblioteket og på Bibzoom

/Olsen

Nathan Fake: Steam Days
nathanfake Steam Days er et rigtig fint IDM-album, som vor ”daddy”, Aphex Twin, lavede det. Hvis man også kan lide den organiske, knitrende lyd fra Boards of Canada eller legesygen fra Plaid, går man ikke galt i byen her.

Lån cd’en på biblioteketHør cd’en på Bibzoom

/Thorlund

Thåström: Beväpna dig med vingar
thåström Det kan godt være, at den svenske mørkemand denne gang er bevæbnet med vinger, men tag ikke fejl af det! Albummet er fyldt med viser (som oftest bluesificeret med en lyd, der både er elektronificeret skramlende og organisk ren,) der er godt fastforankret nede ved jorden, hvor Thåström går rundt og digter sine poetiske historier. Med andre ord: Vintage Thåström

Lån cd’en på biblioteket og på Bibzoom

/Olsen

Cat Power: Sun
cat-power-sun Cat Power, hvis virkelige navn er Charlyn Marie Marshall, har aldrig skuffet, og med denne, hendes niende studiealbum, er hun bedre end nogensinde. Med en fanden-i-voldskhed tager hun loven i egen hånd og blæser på alt det, som den traditionsbundne pøbel synes er lillepige-pænt og anstændigt.

Lån Sun på biblioteket og på Bibzoom

/Thorlund, Olsen & Rosenblad

Walkmen: Heaven
WalkmenHeaven På Heaven leverer The Walkmen på overlegen vis amerikansk indierock af den ægte vare! Gennem hele albummet spiller bandet stramt, energisk og med en nerve, der bare får alle parader ned. Det virker som om, The Walkmen i deres selvsikkerhed har ramt helt rent denne gang. Troen på materialet og samspillet skinner så stærkt igennem på Heaven, at pladen fortjener en plads på denne årsliste…..som Hamilton Leithauser overlegent synger det: How do you know it – I just know it!

Lån Heaven på biblioteket og på Bibzoom

/Olsen & Rosenblad

Daughn Gibson: All Hell
daughn Evolutionen har spredt sig til country-musikken i form af amerikaneren Daughn Gibson, der som en dunkel og croonende Messias prædiker løs om helvede, dommedag og andre faldgruber. Dette års mest oversete perle af et nyskabende og hjernevridende album – knib dig i armen og sæt den guddommelige bastard-komedie på pladespilleren!

Kan kun reserveres ved at ringe på tlf. 3639 2010

/Rosenblad

Kent: Jag är inte rädd för mörkret
kent-2012-jag-ar-inte-radd-for-morkret-cd På Kents 10. album rammer Skandinaviens bedste band vanen tro en uovertruffen nordisk tone, hvor mørke, i form af alvorlige tekster, møder lys, i form af super melodisk indiepop. Her lyder det som om Kent har fundet en fuldendt balance mellem mål og middel, og jeg er tæt på at mene, at bandet såvel som sangeren Jocke Berg aldrig har lydt bedre! Jeg Är Inte Rädd För Mörkret står der på coveret, og heldigvis er Kent heller ikke bange for stadig at lyde som Kent. Och det er bara jävlig bra!

Lån cd’en på biblioteket og på Bibzoom

/Olsen

Rangleklods: Beekeper
rangleklods Det bedste, nye navn på den danske, elektroniske scene. Altså ikke navnet, men musikken. Super gennemført og spændende album, som jeg synes har et kæmpe internationalt potentiale.

Lån cd’en på biblioteket og Bibzoom

/Thorlund & Olsen

Christian Hjelm: Før vi blev lette
christian-hjelm-foer-vi-blev-lette_214209 Hjelm er det mest forfriskende, som har hændt for dansk pop i nyere tid. Enkel og tidløs popmusik med en ukompliceret hverdagslyrik, der alligevel formår at sætte sig. Hjelm er simpelthen en død-charmerende ny Larsen-gavflab, som besidder samme talent for at skrive uimodståelige 3-minutters popsange.

Lån Før vi blev lette på biblioteket og på Bibzoom

/Rosenblad

Silent Servant: Negative Fascination
Silent Servant Albumtitlen og coveret indikerer, hvor vi befinder os stemningsmæssigt. Det er fand’me ikke for sjov det her, ej heller for børn. Silent Servant er amerikanske Juan Mendez, og musikken er dyster og industriel minimal wave. Et lille mesterværk indenfor genren!

Lyt til pladen på Soundcloud

/Thorlund

Mark Lanegan Band: Blues Funeral
Mark Lanegan Mark Lanegans ru, hærgede og samtidig følsomme gravrøst er dragende som altid. På dette album er sangskrivningen også på niveau, og flirten med det elektroniske klæder produktionerne virkelig godt.

Lån Blues Funeral på biblioteket og på Bibzoom

/Thorlund

h1

Årsliste 2011, part 1/3

december 20, 2011

fyrvc3a6keri2
2011 var (endnu engang) et år, der bød på mange fine musikudgivelser, og vi prøvede at købe det meste ind til biblioteket. I de tre næste blogindlæg vil Musikudvalgets fantastiske skribenter kigge dybt i biblioteksbasen og fremhæve ti af årets bedste og/eller mest interessante musikinvesteringer. Jeg lægger for med ti uprioriterede bud på årets bedste udgivelser.

Hooray for Earth: True loves
Ja, hvorfor ikke starte med et kæmpe salut for vores dejlige planet? Her et fremragende 80’er pop/new wave-album fra et forholdsvis ukendt New Yorker-band. Charmerende og cathy pop, og titelnummeret er til og med en af årets bedste sange.Lån albummet på biblioteket
Raveonettes: Raven in the Grave
Hvad kan man sige andet end “..endnu en fed plade fra Sune og Sharin”. Denne gang dog lidt anderledes end de forrige udspil. Lidt mindre 60’er-kitsch og bubblegum pop til fordel for flere mørke new wave-toner. En naturlig udvikling, som pynter bandet, efter min mening.Lån albummet på biblikoteket
Lån albummet på Bibzoom
John Maus: We must become the pitiless censors of ourselves
Magen til lo-fi 80’er-dekadence skal man lede længe efter. John Maus crooner og hakker sig igennem titler som Cop Killer og Quantum Leap og forsøger at overdøve de grimme overproducerede synths. Utrolig spændende udgivelse, hvis du spørger mig!Lån albummet på biblioteket
Papercuts: Fading Parades
Papercuts byder dig ind i en drømmeverden, hvor shoegazer-æstetikken dominerer. Så skrøbeligt, smukt og papiragtigt fint – en lille åbenbaring af en plade.Lån albummet på biblioteket
Lån albummet på Bibzoom
The New Spring: The New Spring
En af den danske musikscenes store talenter, Bastian Kallesøe debuterer med denne fine plade i bedste Simon & Garfunkel’sk singer/songwriter-stil. Stærke sange og enkle virkemidler lader til at være dogmet på denne dejlige plade.Lån albummet på biblioteket
Lån albummet på Bibzoom
Real Estate: Days
Så er vi tilbage i staterne, hvor vi finder trioen Real Estate liggende dvask henslængt på stranden. Det lyder i hvert fald sådan på denne plade, som formår at lyde groovy, afslappet og frisk på en og samme tid.Lån albummet på biblioteket
PJ. Harvey: Let England Shake
Af mange medier udkåret som årets bedste udgivelse. Jeg er ret så enig. En fantastisk personlig kraftpræstation af en plade. Kors for en inderlig råstyrke og demonstration af kunstnerisk integritet!Lån albummet på biblioteket
Lån albummet på Bibzoom
M83: Hurry up, We’re Dreaming
Et umådeligt pompøst og episk storværk fra den franske enmandshær Anthony Gonzalez med kunstnernavnet M83. Singlen Midnight City er ubetinget en af årets fedeste tracks, og det utrolige er, at resten af albummet holder samme tårnhøje niveau!Lån albummet på biblioteket
Other Lives: Tamer Animals
Her en rigtig specialitet fra året, der gik. En debutplade fra et lille Oklahoma-band, der lyder som en mellemting mellem the National, Scott Walker og en gammel spagetti-western. Lyder dette sært, så er det kun på papiret. Det fungerer nemlig utrolig godt i praksis. En lytteoplevelse venter dig forude…Lån albummet på biblioteket
Antlers: Burst Apart
Vi slutter af, hvor alting sprænges i atomer for atter at samle sig – på ny engang ude i fremtiden. 2011 er afsluttet, og Antlers sætter krølle på musikåret med et perfekt postmoderne popalbum kaldet Burst Apart. En sofistikeret plade, der opløser alle genrer, og hilser et nyt og spændende musikår velkomment!Lån albummet på biblioteket
Lån albummet på Bibzoom

/Rosenblad

h1

Årtiets albums ifølge Olsen

december 8, 2009

Jeg har en tilståelse. Når det kommer til musik, er jeg en religiøs fanatiker! Den kirke jeg dyrker, er det australske band The Church, som jeg har lyttet intenst til de sidste 24 år. Således er de også godt repræsenteret på denne liste med mine bud på de seneste 10 års bedste udgivelser. To af bandets egne udgivelser, samt to af sangeren Steve Kilbeys sideprojekter har fundet vej til listen. Har der så ikke været andet musik, der har været værd at beskæftige sig med ? Jo det vil jeg da mene! Dette årti må kunne kendetegnes ved, at der vel aldrig har været et større udbud og lettere tilgang til musik. Dette selvfølgelig gennem de digitale medier, primært internettet. MP3 formatet har ændret meget i mine lyttevaner, og jeg må blankt erkende, at jeg ofte ikke har givet den nye musik mange chancer for at udfolde sig. Jeg ved, at der er mange store udgivelser, jeg ikke fik arbejdet mig ind på, ja måske gik helt glip af. Listen bærer derfor præg af, at det er artister af lidt ældre dato, der er repræsenteret. Artister jeg stadig følger og lytter til, artister der stadig udsender nyt materiale og artister der besidder masser af kvaliteter.

1. Isidore: Isidore (2004) – AUS/US
Årtiets bedste udgivelse, intet mindre, og så er der endda tale om en debut. Isidore er et samarbejde mellem Steve Kilbey og amerikaneren Jeffrey Cain. Cain indspillede musikken og sendte den herefter til australien, hvor Kilbey på sublim vis indsang sine tekster. Kilbey er en af de helt store tekstforfattere, og Cains melodier skaber de perfekte rammer. Hvis man er til indadvendt, melodisk alternativ rock tilsat elektroniske elementer, så er dette album lidt af en åbenbaring. Albummets Højdepunkt: Musidora.Lyt her
2. The Church: After Everything, Now This (2002) – AUS
After Everything, Now This hører blandt de helt store The Church udgivelser. I en klar og iderig produktion fremstår de sublime sange, med en indforstået lethed og samtidig med en dybde, som viser bandets store erfaring, musikalske evner og visioner. Albummets Højdepunkt: Numbers.Kan lånes her
3. Radiohead: In Rainbows (2007) – UK
Ved indgangen til dette årti fremstod Radiohead som et af de største (og vigtigste) bands indenfor rockgenren. Hurtigt kom en modreaktion på denne status i form af et par flot eksperimenterende og basalt elektroniske udgivelser. Men jeg vil fremhæve In Rainbows som en af de bedste udgivelser de seneste 10 år. En perfekt sammensmeltning af det eletroniske og akustiske lydbillede, mangfoldige guitartemaer, flotte melodier, ja faktisk et par af de bedste i bandets karriere, alt dette leveret i et fantastisk sammenspil. Albummets højdepunkt: Weird Fishes/Arppegi. Lån cd´en på biblioteket
4. Mercury Rev.: All Is Dream (2001) – US
Et stort værk, hvor de tre amerikanere, udrustet med stor musikalsk idérigdom, forsøger at puste sig så meget op, at de kan nå ud i de yderste afkroge af universet!  Mercury Rev formår her elegant at manifestere både det store og stærke udtryk og det fine og sårbare udtryk. Som titlen antyder: All is dream, og alt er sat på spil. Albummets Højdepunkt: Little Rhymes. Lån cd´en på biblioteket
5. Mew: Frengers (2003) – DK
Jeg er overbevist om, at Mew tænkte på international succes allerede første gang de var samlet i et øvelokale. Og da Frengers blev sendt på gaden, virkede de store ambitioner helt velbegrundede. Albumet indeholder en række sange, der formår at cementere alle Mew styrker. Utraditionelt, gennemtænkt, underfundigt, pompøst, men stadig med tydelige referencer til indierocken. Dette og meget mere, og alligevel alle vellykket, vellydende og meget melodiøse popnumre. Albummets Højdepunkt: Am I Wry? Lån cd´en på biblioteket
6. Kashmir: Zitilites (2003) – DK
Det var ikke nemt at være Kashmir da dette årti gik i gang. Bandet havde opnået en stor og uventet succes med seneste album, mesterværket The Good Life, og måske derfor indtraf en, i filmen Rocket Brothers veldokumenteret, skriveblokering hos sangskriver Kasper Eistrup. Sangene på Zitilites beskriver på bedste vis, den brydningstid bandet og især personen Eistrup stod i. Variationen er stor, men på en meget imponerende måde formår alle de stærke sange også at fremstå som en helhed. Kort og godt er Zitilites et imponerende album. Albummets Højdepunkt: Melpomene.  Lån cd´en på biblioteket
7. Kent: Du & Jag Döden (2005) – SE
Det er få bands der som Kent evner at være så kompromisløse, og stadig have så bred en appeal som de har i hele norden. På dette album fra 2005 stilles der skarpt på et tungsind, hvor tvivl på fortid, nutid og måske også fremtid truer med at vælte hele læsset. Men Kent er parat til at tage kampen op. Bandet er bedre sammenspillet end længe hørt, guitarerne kørt helt frem i lydbilledet, bas og trommer fokuseret og Jocke Bergs stemme synger de tunge ord flot hjem. Albummets Højdepunkt: Mannen I Den Vita Hatten.   Lån cd´en på biblioteket
8. The Church: Untitled 23 (2009) – AUS
Her er der tale om seneste udgivelse fra dette unikke band, og nej det er ikke nr 23 i rækken, de har for længst passeret det tal. Alle de kendte dyder er indeholdt; den velkendte sublime musikalitet, tekster der rummer stor poesi, det store melodiske overblik og de langtidsholdbare sange, der igen og igen åbner op for et væld af fine nuancer. Imponerende at The Church næsten 30 år inden i karrieren stadig formår at være så vitale og stadig fastholder så store kunstneriske aspirationer. Albummets Højdepunkt: Operetta.
9. Steve Kilbey & Martin Kennedy presents: Unseen Music Unheard Words (2009) – AUS
Dette album er lidt af et særsyn. Først efter at de 12 sange var indspillet mødtes de to kunstnere for første gang.Det er historien om en fan (Kennedy) der indspiller en række melodier i hjemmestudiet og sender dem til sit idol (Kilbey), der synes så godt om musikken, at han bruger ca. 1 time på hver melodi til at skrive tekst og indspille vokalen. Nemt og ubesværet, ingen diskussioner, men med en stor tillid til hinanden og til kunsten. Musikken er smuk, afdæmpet, bevæger sig i et roligt tempo fuld af detaljer og giver masser af plads til Kilbeys flotte melodilinier. På overfladen ”easy listning”, men med Kilbeys ”klassiske” tekstunivers tilføres en dybde og stemning, der rummer store lytteoplevelser. Albummets Højdepunkt: Maybe Soon.
10. Go-Betweens: The friends of Rachel Worth (2000) – AU
Efter at have brugt 1990´erne på solo udgivelser fandt Grant Mclennan og Robert Forster atter sammen i starten af dette årti, og udgav 3 væsentlige albums inden Grants alt for tidlige død for tre år siden. Friends Of Rachel Worth var det første og bedste i rækken, og allerede her havde man genfundet den klassiske Go-betweens stil og demonstrerede til fulde, at de to herrer hørte til blandt den alternative scenes største sangskrivere. Albummets Højdepunkt: Orpheus Beach. Lån cd’en på biblioteket
11. Nick Cave: No More Shall We Part  (2001) – AUS
Der har været meget at forholde sig til, hvis man har fulgt Nick Cave i dette årti. Bogudgivelse, film manuskripter, 3 originale soundtracks, 1 sideprojekt som Grinderman og så lige 6 udgivelser sammen med the bad seeds! No more shall we part udkom tilbage i 2001 og er stærkt beslægtet med hans dengang forrige album The Boatsman´s call, der af mange betragtes som hans kunstneriske højdepunkt. Det er stadig balladerne, der er i fokus, og som sædvanlig leverer the bad seeds den perfekte backing. De stramme arrangementer bæres i høj grad frem af væsentlige bidrag fra en strygersektion, men byder også på enkelte af de så velkendte energiudladninger fra de mørke mænd! Teksterne er klassisk ”Cavesk” og fremføres med en indlevelse og intensitet som kun få mestrer så godt som manden selv. Albummets højdepunkt: The sorrowful Wife. Lån cd´en på biblioteket
12. David Bowie: Heathen (2002) – US
For mange af os, der var teenagere dengang, står David Bowies 70er produktion som én af de bedste og mest væsentlige i rockhistorien. Trods stor kommerciel succes efterfølgende har han endnu ikke formået at levere til album, der når den tids kunstneriske højder. Men med Heathen fra 2002 er han dog stærkt på vej! Albummet blev til upstate New York, hvorfra han næsten bogstaveligt kunne se verden forandre sig den 9 september 2001.  Måske af denne årsag virker Heathen som et vigtigt værk for den eminent syngende Bowie, der her virker mere personligt engageret end længe hørt. Albummets Højdepunkt: Heathen (The Rays) Lån cd´en på biblioteket
13. Arcade Fire: The Neon Bible (2007) – CAN
Blandt alle de nye bands fra dette årti er der ingen tvivl om, at Arcade Fire er det band, der har markeret sig bedst. Debuten og gennembruddet The Funeral er en stor og vigtig plade, men jeg er modsat mange andre mere ramt af efterfølgeren, The Neon Bible. Med et selvstændigt og noget dystert lydbillede spiller bandet her så tæt, koncentreret, men også med en nerve og livsglæde, at man bare må lade sig rive med.Albummets Højdepunkt: Black Mirror. Lån cd´en på biblioteket
14. Tom Waits: Real Gone (2004) – US
Endnu en artist, der trods en lang karriere stadig formår at holde et meget højt niveau. Tom Waits mestrer alt fra de traditionelle ballader, de skæve sigøjnervalse til de mere eksperimenterende og ofte primitive støjperler. På Real Gone er det dog bluesen, der har bidt sig fast. En blues, der er søgende og med rå fremdrift. Tom Waits gør sig atter store anstrengelser for at få hans fantastiske vokal til at lyde både grim og anstrengt, og opnår netop på denne facon sit karakteristiske og unikke udtryk.Albummets Højdepunkt: Hoist that rag. Lån cd´en på biblioteket
15.Portishead: Third  (2008) – UK
Der skulle gå 11 år før et af 90´ernes mest stildannende bands Portishead leverede nye toner. Og ikke overraskende var Third noget af en manifestation. En kompromisløs blanding af Krautrock, electronic og endda folk. Det gør stadig ondt, at lytte til de mørke tekster i Beth Gibbons fantastiske sangforedrag, så alt er som det skal være, og bliver ikke meget bedre! Albummets Højdepunkt: Magic Doors. Lån cd´en på biblioteket
16.Echo And The Bunnymen: Siberia (2005) – UK
Det er efterhånden mange år siden, at EATB havde deres storhedstid. Album efter album afsløres det, at de stort set skriver den samme sang igen og igen! Men alligevel er det som at gnisten er vendt tilbage på Siberia. Med de vitale og klassiske guitarhooks fra Will Sergeant og med Ian Mac´s selvudleverende tekster og dunkle croon, er det tydeligt at bandet stadig har den kant, som wannabees som Coldplay, Travis m.m aldrig får. Albummets Højdepunkt: All Because Of You Days. Lån cd´en på biblioteket
17. Roddy Frame: Surf (2002) – UK
Efter to årtier med med en række udgivelser som Aztec Camera, samt en enkelt soloudgivelse, har dette ti år kun budt på to udgivelser fra Roddy Frame. Albummet Surf fra 2002 er et album, der udelukkende eksisterer på egne betingelser. Skrevet og indspillet på en imac i lejligheden i Nothing Hill, London. En række sparsomt arrangeret sange, udelukkende en akustisk guitar og en stemme, ingen overdubs, der alle kredser om livet i den engelske hovedstad. En række stærke sange, der passer perfekt til at blive afspillet i den blå time. Albummets højdepunkt: Surf.Kan lånes her
18. Delgados: The Great Eastern (2000) –  SCO
The Great Eastern var mit første møde med dette skotske band, og bandets meget melodiske indie-pop gjorde et stort indtryk. Måske takket være produceren David Friedmann, der også er manden bag Mercury Rev´s udgivelser, er musikken fyldt med mange detaljer og finurlige arrangementer og er undervejs tæt på at virke helt majestætisk! Virkelighedens The Great Eastern er dog en boligblok for hjemløse i byen Glasgow og alt andet end majestætisk, så meget passende slipper Delgados aldrig jordforbindelsen helt, men fylder melodierne med gode vedkommende tekster om disse mennesker, der normalt ikke får megen opmærksomhed i poppens verden. Albummets Højdepunkt: American Trilogy.Kan lånes her
19. Black Box Recorder: The Facts Of Life (2000) – UK
Så bliver det ikke mere cheesy og Britisk! En række typisk britisk popmelodier med afsæt i 1960´erne er her opdateret med beats, klokkespil og tremolo guitarer. Sarah Nixeys spinkle stemme nærmest hvisker sig gennem velskrevne dramaer om alt fra livets fakta til det engelske motorvejssystem. Ikke just hverdags pop, men alternativ pop af meget høj kaliber. Albummets Højdepunkt: The English Motorway System.Kan lånes her
20. Lloyd Cole: The Negatives (2001) – US
Lloyd Coles typiske underfundige, selvironiske tekster med et lille sortseende twist fylder godt i det melodiske sangkatalog på The Negatives, og leder tanken hen mod, at vi her har endnu et i rækken af klassiske Cole albums. Men Cole, der ikke ligefrem kan beskyldes for at ”genopfinde” sig selv fra album til album, virker her mere tændt end normalt, og formår at levere et af den fine karrieres højdepunkter. Albummets Højdepunkt: Past Imperfect. Kan lånes her
h1

Årtiets albums ifølge Rosenblad

november 19, 2009

2000-tallet har budt på mange spændende udgivelser, og efter min mening har årtiet været noget mere interessant end det foregående. Her skulle man partout tage stilling til grungerock, Aqua eller britpop! 0’erne har ikke på samme måde været præget af sådanne store tendenser, som der blev tærsket langhalm på –  vi har i stedet fået et hav af spændende plader i forskellige genrer og fra alle fire verdenshjørner. Især har det været interessant at se Canada og Sverige springe ud som førende indie-nationer. Alene dette er med til at gøre årtiet til det mest spændende – måske ligefrem i min levetid.

1. Arcade Fire: Funeral (2004) – CA
Arcade Fire er er den største musiske oplevelse, der er hændt mig de sidste ti år. En mageløs spilleglæde kombineret med infam men følsom vildskab. Aldrig før har skæv sang og instrumenter gået op i sådan en enhed. Det er ubeskriveligt intenst!

Albummets højdepunkt: Tunnels
Lån cd’en på biblioteket

2. Håkan Hellström: Känn ingen sorg för mig Göteborg (2000) -SE
En plade, som har betydet meget for min forståelse af spilleglæde. Den dejlige dreng med den flotte hud, som har gjort så meget for det svenske popvæsen inc. Pladen = utøjlelige popglæde, som kun svenskerne kan lave det.

Albummets højdepunkt: Känn ingen sorg för mig Göteborg
Lån cd’en på biblioteket

3. Mercury Rev: All is dream (2001) – US
Imponerende ambitiøst, men kriminelt overset værk og nok det album på listen, som egner sig bedst til at blive hørt ud i ét – som et samlet værk. Smukt, melodiøst og ikke mindst symfonisk (nu også med sav!).

Albummets højdepunkt: Little Rhymes
Lån cd’en på biblioteket

4. Phantom Buffalo: Take to the trees (2008) – US
Ikke mange kender dette band, som heller aldrig har været ud over hjemlandets grænser (kom gerne til DK snart). Igennem længere tid har jeg været sygelig afhængig af deres følsomme men forholdsvis komplicerede poppsykedelia-kompositioner.

Albummets højdepunkt: I’ll be there in July
http://phantombuffalo.net

5. Franz Ferdinand: ST (2004)  – UK
FF bragede igennem i 2004 med Take me out – en moderne klassiker.  Sjældent at man efterhånden ser et så godt og intelligent et bud på et pophit. Albummet er tilsvarende hit efter hit…en sand perle.

Albummets højdepunkt: Take me out
Lån cd’en på biblioteket

6. Mew: Frengers (2003)  – DK
Det indtil videre bedste bud på et dansk verdensnavn. Der er en håndfuld genindspilninger på Frengers, deres 3. udgivelse fra 2003, men det ser jeg altså bort fra her. Am I wry? No er efter min mening det bedste danske rocknummer nogensinde!

Albummets højdepunkt: Am I wry? No
Lån cd’en på biblioteket

7. Jens Lekman: When I said I wanted to be your dog (2004) – SE
Jens åh Jens!! Mit indie-pophjerte brister.

Albummets højdepunkt: Mapple Leaves
Lån cd’en på biblioteket

8. The Strokes: Is this it (2001) – US
I 2001 fik New Yorker-new waven en tiltrængt opstramning med dette intelligente rock’n’roll-album. Yderst gennemtænkt, sammenspillet og træfsikkert…den går rent ind, også på dansegulvet.

Albummets højdepunkt: Hard to explain
Lån cd’en på biblioteket

9. Interpol: Turn on the bright lights (2002) – US
Endnu et New yorker-band – endnu en fornyelse af New waven. Denne gang ovre i Joy Division-territoriet. Mørkt, dystet, komplekst og fa’me bidende intenst!

Albummets højdepunkt: Stella was a diver and she was always down
Lån cd’en på biblioteket

10. Go-Betweens: The friends of Rachel Worth (2000) – AU
Australiens indieband nr. 1, som blev dannet helt tilbage i startfirserne. Her med deres ekstremt veloplagte comeback-album. Fremragende tekster og vokalarbejde – tilbagelænet, cool og helt-i-orden-modent.

Albummets højdepunkt: When she sang about angels
Lån cd’en på biblioteket

11. The Radio Dept.: Lesser matters (2003) – SE
Støjpop fra Malmö. Sovekammeragtig lo-fi når den er allerbedst og mest stemningsfuld.

Albummets højdepunkt: Where damage isn’t already done
Lån cd’en på biblioteket

12. Vampire Weekend: ST (2008)  – US
Hvad sker der når man mikser verdensmusik, punk og barok pop? Resultatet er unikt og hedder Vampire Weekend.

Albummets højdepunkt: M79
Lån cd’en på biblioteket

13. Coldplay: A rush of blood to the head (2002)  – UK
De ukronede konger af softpop. Sammenlignet med tidligere bands såsom Travis har Coldplay bragt en helt anden alvor og seriøsitet ind i softpoppen – mere hjerne mindre hygge!

Albummets højdepunkt: The scientist
Lån cd’en på biblioteket

14. Kashmir: Zitilites (2003)  – DK
Kashmir har været på banen siden starten af 90’erne, men de fængede mig først med dette udspil. Zitilites er af internationalt format, men bibeholder den særegne, nordiske tristesse.

Albummets højdepunkt: The aftermath
Lån cd’en på biblioteket

15. The National: Alligator (2005)  – US
00’erne var et stort årti for americana’en. The National højnede ambitionsniveauet og lavede et helstøbt album inden for den mere rockede del af genren.

Albummets højdepunkt: Abel
Lån cd’en på biblioteket

16. Lali Puna: Faking the books (2004)  – DE
Tysk electronica på grænsen til rock eller omvendt. Genert lillepige-vokal i front for hård krautrock anno 2004. Det ka’ vi li’.

Albummets højdepunkt: Micronomic
Lån cd’en på biblioteket

17. Band of Horses: Everything all the time (2006)  – US
Bandets debutplade. Følsom og spækket med stjernestunder. Det er lang tid siden, at hjerte og smerte, nostalgi og naturbevidsthed er kommet så smukt til udtryk som på denne skive.

Albummets højdepunkt: The Great Salt Lake
Lån cd’en på biblioteket

18. Figurines; When the deer wore blue (2007)  – DK
Endnu et storladent album fra dansk hånd. Her formår Figurines at blande deres distinktive artrock-stil med store vidder og armbevægelser, som er en Brian Wilson værdig!

Albummets højdepunkt: The air we breathe
Lån cd’en på biblioteket

19. Editors: The Back Room (2005)  – UK
Endnu et Joy Division-inspireret band. Med de forvrængede og hylende guitarer og de tight-piskende trommer serveres der intens energi fra første til sidste rille.

Albummets højdepunkt: All sparks
Lån cd’en på biblioteket

20. Beachwood Sparks: Once we were trees (2001)  – US
Vi slutter af ude på landet, hvor hippierne vender. Slideguitar og psykedelia boltrer sig med hinanden på Once we were trees. Bandet slog aldrig helt igennem, men det gjorde de hjemme på min pladespiller!

Albummets højdepunkt: Once we were trees
Lån cd’en på bibliotek.dk