Posts Tagged ‘Radiohead’

h1

Årtiets albums ifølge Olsen

december 8, 2009

Jeg har en tilståelse. Når det kommer til musik, er jeg en religiøs fanatiker! Den kirke jeg dyrker, er det australske band The Church, som jeg har lyttet intenst til de sidste 24 år. Således er de også godt repræsenteret på denne liste med mine bud på de seneste 10 års bedste udgivelser. To af bandets egne udgivelser, samt to af sangeren Steve Kilbeys sideprojekter har fundet vej til listen. Har der så ikke været andet musik, der har været værd at beskæftige sig med ? Jo det vil jeg da mene! Dette årti må kunne kendetegnes ved, at der vel aldrig har været et større udbud og lettere tilgang til musik. Dette selvfølgelig gennem de digitale medier, primært internettet. MP3 formatet har ændret meget i mine lyttevaner, og jeg må blankt erkende, at jeg ofte ikke har givet den nye musik mange chancer for at udfolde sig. Jeg ved, at der er mange store udgivelser, jeg ikke fik arbejdet mig ind på, ja måske gik helt glip af. Listen bærer derfor præg af, at det er artister af lidt ældre dato, der er repræsenteret. Artister jeg stadig følger og lytter til, artister der stadig udsender nyt materiale og artister der besidder masser af kvaliteter.

1. Isidore: Isidore (2004) – AUS/US
Årtiets bedste udgivelse, intet mindre, og så er der endda tale om en debut. Isidore er et samarbejde mellem Steve Kilbey og amerikaneren Jeffrey Cain. Cain indspillede musikken og sendte den herefter til australien, hvor Kilbey på sublim vis indsang sine tekster. Kilbey er en af de helt store tekstforfattere, og Cains melodier skaber de perfekte rammer. Hvis man er til indadvendt, melodisk alternativ rock tilsat elektroniske elementer, så er dette album lidt af en åbenbaring. Albummets Højdepunkt: Musidora.Lyt her
2. The Church: After Everything, Now This (2002) – AUS
After Everything, Now This hører blandt de helt store The Church udgivelser. I en klar og iderig produktion fremstår de sublime sange, med en indforstået lethed og samtidig med en dybde, som viser bandets store erfaring, musikalske evner og visioner. Albummets Højdepunkt: Numbers.Kan lånes her
3. Radiohead: In Rainbows (2007) – UK
Ved indgangen til dette årti fremstod Radiohead som et af de største (og vigtigste) bands indenfor rockgenren. Hurtigt kom en modreaktion på denne status i form af et par flot eksperimenterende og basalt elektroniske udgivelser. Men jeg vil fremhæve In Rainbows som en af de bedste udgivelser de seneste 10 år. En perfekt sammensmeltning af det eletroniske og akustiske lydbillede, mangfoldige guitartemaer, flotte melodier, ja faktisk et par af de bedste i bandets karriere, alt dette leveret i et fantastisk sammenspil. Albummets højdepunkt: Weird Fishes/Arppegi. Lån cd´en på biblioteket
4. Mercury Rev.: All Is Dream (2001) – US
Et stort værk, hvor de tre amerikanere, udrustet med stor musikalsk idérigdom, forsøger at puste sig så meget op, at de kan nå ud i de yderste afkroge af universet!  Mercury Rev formår her elegant at manifestere både det store og stærke udtryk og det fine og sårbare udtryk. Som titlen antyder: All is dream, og alt er sat på spil. Albummets Højdepunkt: Little Rhymes. Lån cd´en på biblioteket
5. Mew: Frengers (2003) – DK
Jeg er overbevist om, at Mew tænkte på international succes allerede første gang de var samlet i et øvelokale. Og da Frengers blev sendt på gaden, virkede de store ambitioner helt velbegrundede. Albumet indeholder en række sange, der formår at cementere alle Mew styrker. Utraditionelt, gennemtænkt, underfundigt, pompøst, men stadig med tydelige referencer til indierocken. Dette og meget mere, og alligevel alle vellykket, vellydende og meget melodiøse popnumre. Albummets Højdepunkt: Am I Wry? Lån cd´en på biblioteket
6. Kashmir: Zitilites (2003) – DK
Det var ikke nemt at være Kashmir da dette årti gik i gang. Bandet havde opnået en stor og uventet succes med seneste album, mesterværket The Good Life, og måske derfor indtraf en, i filmen Rocket Brothers veldokumenteret, skriveblokering hos sangskriver Kasper Eistrup. Sangene på Zitilites beskriver på bedste vis, den brydningstid bandet og især personen Eistrup stod i. Variationen er stor, men på en meget imponerende måde formår alle de stærke sange også at fremstå som en helhed. Kort og godt er Zitilites et imponerende album. Albummets Højdepunkt: Melpomene.  Lån cd´en på biblioteket
7. Kent: Du & Jag Döden (2005) – SE
Det er få bands der som Kent evner at være så kompromisløse, og stadig have så bred en appeal som de har i hele norden. På dette album fra 2005 stilles der skarpt på et tungsind, hvor tvivl på fortid, nutid og måske også fremtid truer med at vælte hele læsset. Men Kent er parat til at tage kampen op. Bandet er bedre sammenspillet end længe hørt, guitarerne kørt helt frem i lydbilledet, bas og trommer fokuseret og Jocke Bergs stemme synger de tunge ord flot hjem. Albummets Højdepunkt: Mannen I Den Vita Hatten.   Lån cd´en på biblioteket
8. The Church: Untitled 23 (2009) – AUS
Her er der tale om seneste udgivelse fra dette unikke band, og nej det er ikke nr 23 i rækken, de har for længst passeret det tal. Alle de kendte dyder er indeholdt; den velkendte sublime musikalitet, tekster der rummer stor poesi, det store melodiske overblik og de langtidsholdbare sange, der igen og igen åbner op for et væld af fine nuancer. Imponerende at The Church næsten 30 år inden i karrieren stadig formår at være så vitale og stadig fastholder så store kunstneriske aspirationer. Albummets Højdepunkt: Operetta.
9. Steve Kilbey & Martin Kennedy presents: Unseen Music Unheard Words (2009) – AUS
Dette album er lidt af et særsyn. Først efter at de 12 sange var indspillet mødtes de to kunstnere for første gang.Det er historien om en fan (Kennedy) der indspiller en række melodier i hjemmestudiet og sender dem til sit idol (Kilbey), der synes så godt om musikken, at han bruger ca. 1 time på hver melodi til at skrive tekst og indspille vokalen. Nemt og ubesværet, ingen diskussioner, men med en stor tillid til hinanden og til kunsten. Musikken er smuk, afdæmpet, bevæger sig i et roligt tempo fuld af detaljer og giver masser af plads til Kilbeys flotte melodilinier. På overfladen ”easy listning”, men med Kilbeys ”klassiske” tekstunivers tilføres en dybde og stemning, der rummer store lytteoplevelser. Albummets Højdepunkt: Maybe Soon.
10. Go-Betweens: The friends of Rachel Worth (2000) – AU
Efter at have brugt 1990´erne på solo udgivelser fandt Grant Mclennan og Robert Forster atter sammen i starten af dette årti, og udgav 3 væsentlige albums inden Grants alt for tidlige død for tre år siden. Friends Of Rachel Worth var det første og bedste i rækken, og allerede her havde man genfundet den klassiske Go-betweens stil og demonstrerede til fulde, at de to herrer hørte til blandt den alternative scenes største sangskrivere. Albummets Højdepunkt: Orpheus Beach. Lån cd’en på biblioteket
11. Nick Cave: No More Shall We Part  (2001) – AUS
Der har været meget at forholde sig til, hvis man har fulgt Nick Cave i dette årti. Bogudgivelse, film manuskripter, 3 originale soundtracks, 1 sideprojekt som Grinderman og så lige 6 udgivelser sammen med the bad seeds! No more shall we part udkom tilbage i 2001 og er stærkt beslægtet med hans dengang forrige album The Boatsman´s call, der af mange betragtes som hans kunstneriske højdepunkt. Det er stadig balladerne, der er i fokus, og som sædvanlig leverer the bad seeds den perfekte backing. De stramme arrangementer bæres i høj grad frem af væsentlige bidrag fra en strygersektion, men byder også på enkelte af de så velkendte energiudladninger fra de mørke mænd! Teksterne er klassisk ”Cavesk” og fremføres med en indlevelse og intensitet som kun få mestrer så godt som manden selv. Albummets højdepunkt: The sorrowful Wife. Lån cd´en på biblioteket
12. David Bowie: Heathen (2002) – US
For mange af os, der var teenagere dengang, står David Bowies 70er produktion som én af de bedste og mest væsentlige i rockhistorien. Trods stor kommerciel succes efterfølgende har han endnu ikke formået at levere til album, der når den tids kunstneriske højder. Men med Heathen fra 2002 er han dog stærkt på vej! Albummet blev til upstate New York, hvorfra han næsten bogstaveligt kunne se verden forandre sig den 9 september 2001.  Måske af denne årsag virker Heathen som et vigtigt værk for den eminent syngende Bowie, der her virker mere personligt engageret end længe hørt. Albummets Højdepunkt: Heathen (The Rays) Lån cd´en på biblioteket
13. Arcade Fire: The Neon Bible (2007) – CAN
Blandt alle de nye bands fra dette årti er der ingen tvivl om, at Arcade Fire er det band, der har markeret sig bedst. Debuten og gennembruddet The Funeral er en stor og vigtig plade, men jeg er modsat mange andre mere ramt af efterfølgeren, The Neon Bible. Med et selvstændigt og noget dystert lydbillede spiller bandet her så tæt, koncentreret, men også med en nerve og livsglæde, at man bare må lade sig rive med.Albummets Højdepunkt: Black Mirror. Lån cd´en på biblioteket
14. Tom Waits: Real Gone (2004) – US
Endnu en artist, der trods en lang karriere stadig formår at holde et meget højt niveau. Tom Waits mestrer alt fra de traditionelle ballader, de skæve sigøjnervalse til de mere eksperimenterende og ofte primitive støjperler. På Real Gone er det dog bluesen, der har bidt sig fast. En blues, der er søgende og med rå fremdrift. Tom Waits gør sig atter store anstrengelser for at få hans fantastiske vokal til at lyde både grim og anstrengt, og opnår netop på denne facon sit karakteristiske og unikke udtryk.Albummets Højdepunkt: Hoist that rag. Lån cd´en på biblioteket
15.Portishead: Third  (2008) – UK
Der skulle gå 11 år før et af 90´ernes mest stildannende bands Portishead leverede nye toner. Og ikke overraskende var Third noget af en manifestation. En kompromisløs blanding af Krautrock, electronic og endda folk. Det gør stadig ondt, at lytte til de mørke tekster i Beth Gibbons fantastiske sangforedrag, så alt er som det skal være, og bliver ikke meget bedre! Albummets Højdepunkt: Magic Doors. Lån cd´en på biblioteket
16.Echo And The Bunnymen: Siberia (2005) – UK
Det er efterhånden mange år siden, at EATB havde deres storhedstid. Album efter album afsløres det, at de stort set skriver den samme sang igen og igen! Men alligevel er det som at gnisten er vendt tilbage på Siberia. Med de vitale og klassiske guitarhooks fra Will Sergeant og med Ian Mac´s selvudleverende tekster og dunkle croon, er det tydeligt at bandet stadig har den kant, som wannabees som Coldplay, Travis m.m aldrig får. Albummets Højdepunkt: All Because Of You Days. Lån cd´en på biblioteket
17. Roddy Frame: Surf (2002) – UK
Efter to årtier med med en række udgivelser som Aztec Camera, samt en enkelt soloudgivelse, har dette ti år kun budt på to udgivelser fra Roddy Frame. Albummet Surf fra 2002 er et album, der udelukkende eksisterer på egne betingelser. Skrevet og indspillet på en imac i lejligheden i Nothing Hill, London. En række sparsomt arrangeret sange, udelukkende en akustisk guitar og en stemme, ingen overdubs, der alle kredser om livet i den engelske hovedstad. En række stærke sange, der passer perfekt til at blive afspillet i den blå time. Albummets højdepunkt: Surf.Kan lånes her
18. Delgados: The Great Eastern (2000) –  SCO
The Great Eastern var mit første møde med dette skotske band, og bandets meget melodiske indie-pop gjorde et stort indtryk. Måske takket være produceren David Friedmann, der også er manden bag Mercury Rev´s udgivelser, er musikken fyldt med mange detaljer og finurlige arrangementer og er undervejs tæt på at virke helt majestætisk! Virkelighedens The Great Eastern er dog en boligblok for hjemløse i byen Glasgow og alt andet end majestætisk, så meget passende slipper Delgados aldrig jordforbindelsen helt, men fylder melodierne med gode vedkommende tekster om disse mennesker, der normalt ikke får megen opmærksomhed i poppens verden. Albummets Højdepunkt: American Trilogy.Kan lånes her
19. Black Box Recorder: The Facts Of Life (2000) – UK
Så bliver det ikke mere cheesy og Britisk! En række typisk britisk popmelodier med afsæt i 1960´erne er her opdateret med beats, klokkespil og tremolo guitarer. Sarah Nixeys spinkle stemme nærmest hvisker sig gennem velskrevne dramaer om alt fra livets fakta til det engelske motorvejssystem. Ikke just hverdags pop, men alternativ pop af meget høj kaliber. Albummets Højdepunkt: The English Motorway System.Kan lånes her
20. Lloyd Cole: The Negatives (2001) – US
Lloyd Coles typiske underfundige, selvironiske tekster med et lille sortseende twist fylder godt i det melodiske sangkatalog på The Negatives, og leder tanken hen mod, at vi her har endnu et i rækken af klassiske Cole albums. Men Cole, der ikke ligefrem kan beskyldes for at ”genopfinde” sig selv fra album til album, virker her mere tændt end normalt, og formår at levere et af den fine karrieres højdepunkter. Albummets Højdepunkt: Past Imperfect. Kan lånes her
Reklamer
h1

Mere nyt fra Radiohead lejren

september 5, 2009

Det har længe været kendt, at Radiohead er igang med at indspille opfølgeren til deres seneste mesterværk “In Rainbows”. Således kunne vi her på bloggen for 14 dage siden fortælle, at bandet havde valgt at lægge nummeret “These Are My Twisted Words” ud på internettet til lovlig download. Men allerede nu er der flere sange på vej. Mere præcist den 21 september, hvor de to sange: FeelingPulledApartbyHorses og The Hollow Earth,udgives under navnet Thom Yorke og kan erhverves via bandets hjemmeside eller, som de skriver, fra en god pladeforretning, hvis man er så heldig at have een i nærheden af hvor man bor! Kort fortælles der om de to sange, at FeelingPulledApartbyHorses er en radikal nyindspilning af et nummer, der siden 2001 har ligget og ventet på at blive brugt. The Hollow Earth stammer oprindeligt fra tiden, hvor Thom Yorke udgav det flot anmeldte soloalbum “The Eraser”, men har således også været en tur gennem Radiohead anno 2009.

/Olsen

h1

Download nyt Radiohead-nummer helt gratis!

august 17, 2009

Det nye nummer har fået titlen These Are My Twisted Words og kan downloades ganske gratis på Radioheads egen side eller ved at klikke på følgende link.

For en lille uge siden blev sangen lækket på nettet af fans, og nu har Radiohead taget konsekvensen og lagt nummeret ud frit for alle.

/Rosenblad

h1

Feberramt og på besøg i planetariet !

marts 24, 2009

Sådan beskriver DM Stith selv én af inspirationskilderne til hans musiske fremfærden. En Thanksgiving-middag tilbage i 2002, eller en dyb søvn imens bandet øver, er også begivenheder, der har lagret sig inde i denne debutant, som vi udsætter for dette forårets første hyperi!

Til trods for at denne unge amerikaner egentlig havde tiltænkt sig en karriere som forfatter og illustrator bosiddende i Brooklyn, så gav opvæksten i en musikalsk og stærkt religiøs familie så mange kreative spændinger, at DM valgte at give efter, og gå i gang med at indspille de sange, der er endt op på udgivelsen: Heavy Ghost. Og tak for det !

Med en stemme der kan beskrives som lyden af ”en falden engel” – lige dele Antony ( fra Antony and the Johnsons), Nina Simone og Jeff Buckley, en stemme, der dækker hele spektret fra det intime og skrøbelige til det helt storladne og selvsikre, tager DM favntag med folk, blues, kammermusik, pop, avantgarde, og ender op med en meget varieret og personlig musik.
Ud over de allerede nævnte artister leder Heavy Ghost tankerne hen mod et Radiohead, på lånte akustiske instrumenter og suppleret med et strygerensemble, booket til at spille på en folkfestival !!

Hermed månedens hype og musikudvalgets bud på ny artist, hvis musik bør vække stor opsigt fremover.

/Olsen