Posts Tagged ‘Electric Light Orchestra’

h1

The Golden Days Are Over….men forsvinder aldrig helt!

september 29, 2016

atom disco

Så er de seneste ugers hyldest til 1970´erne: Golden Days, ebbet ud, og lad os derfor sende Vinylpædagogerne, fremmedarbejderne, kystbane-socialisterne, skrankepaverne, slumstormerne, papirnusserne og ymerbørnene pænt tilbage til arkiverne! Musikalsk blev årtiet ramt af mange stilarter: protestsange, glamrock, disco, pop, progrock, middle of the road, punk og sågar elektronisk musik. The Beatles valgte at trække stikket ud da årtiet var helt friskt, men snart begyndte nye navne at markere sig stærkt i æteren! David Bowie, Roxy Music, Slade, Sweet, The Walkers, Abba, Gasolin, Sparks, Shu Bi Dua, Queen, Genesis, Electric Light Orchestra, Wings, Bee Gees, Mike Oldfield, Fleetwood Mac, Pink Floyd, Lou Reed, Jean-Michel Jarre, Kraftwerk….og vi fik (heldigvis) også lige klemt vigtige navne som The Jam, The Clash, Sex Pistols, Elvis Costello, The Boomtown Rats og Blondie ind vi vores hverdag inden årtiet lukkede ned.
En af de mest markante engelske sangskrivere i 70´erne var Ian Hunter, der som medlem af Mott The Hoople fik sangen All The Young Dudes foræret af David Bowie, og dermed lagde navn til et af årtiets største hits. Ian Hunter har efterhånden rundet de 77 år, men formår stadig at udgive god og relevant musik, således også på det helt friske ”Fingers Crossed” album, hvor han bla. sender os tilbage til London i de tidlige 70´ere på denne stærke personlige hyldest til David Bowie: Dandy!

Genlyt 70´erne på biblioteket

/Olsen