Posts Tagged ‘Tim Buckley’

h1

Nyt på hylderne – november 2016

december 8, 2016

Leonard Cohen: You want it darker

Albummet som blev den canadiske sangers sidste lige inden sin død som 82-årig i november. Ligesom David Bowies Blackstar er dette album et af karrierens højdepunkter og samtidig et testamente, hvor mesteren besynger sin egen død og på sin vis iscenesætter denne.


Lån cd´en på biblioteket

The Everly Brothers: Harmonies from heaven (DVD)

Historien om Everly Brothers fortælles i denne eminente dokumentar. Meget mere indflydelsesrige end man lige går og tror og en duo, som har solgt millioner og atter millioner af albums i sluthalvtresserne og op gennem tresserne.


Lån DVD´en på biblioteket

Joan As Police Woman: Let it be you

På sit nye album har Joan Wasser fundet sammen med sin amerikanske kollega Benjamin Lazar Davis, der ad den vej udvider hendes kunstnernavn Joan As A Police Woman til et duo. Der efterlades ingen tvivl om, at Let It Be You er et album fra Joan As A Police Woman, men det tætte samarbejde giver hendes soulfyldte bagtæppe nye musikalske nuancer. (Gaffa)


Lån cd´en på biblioteket

Marching Church: Telling it like it is

Marching Church .. har udviklet sig til et kollektiv, hvor flere talenter kommer til fadet og løfter og forfiner frontmandens visioner. De fremstår ganske enkelt langt mere homogene og i synkronisering med hinanden. Iceage rumsterer i kulissen, og Marching Church følger flere steder samme æstetiske diskurs. (Soundvenue)


Lån cd´en på biblioteket

Bisse: Højlandet

Albummet er Bisses mest ambitiøse og helstøbte til dato. Som en udmagrende, men givtig, sonisk vandretur i følelsernes kuperede højland, hvor man både finder indre fred og mærker dødsangsten brede sig i kroppen. (Berlingske)


Lån cd´en på biblioteket

Tim Buckley: Lady, Give Me Your Key

Available here for the first time are these newly discovered master tapes, recorded by Goodbye & Hello’s producer Jerry Yester, along with an ultra-rare acetate, found to be in co-songwriter (and best friend) Beckett’s possession. (Light In The Attic Records)


Lån cd’en på biblioteket

/Rosenblad