Tyskland i efterkrigsårene. Alt er kaos – landet er blevet splittet i to dele. Det er Stunde Null. Tid til at starte forfra med alting – inklusiv musikken. I slutningen af 60’erne begynder generationen af efterkrigsbørn at eksperimentere med grænserne for den rytmiske musik. Popmusikken skal re-tænkes, og alle bånd til fortiden skal kappes! Bands som Can og musikkollektivet Amon Düül 2 lancerer sin egen unikke blanding af jazz, funk, avantgarde og syrerock over for en måbende omverden. I løbet af de næste ti år ekspanderer fænomenet, og skelsættende bands såsom Neu, Kraftwerk, La Düsseldorf, Faust og Cluster spreder budskabet om tidløs musik renset for sentimentalitet. De besidder en slags kynisk jern-tro på en mere rationel og politisk korrekt verden – fri for de store følelser, som forfører og fordærver.
I mangel af bedre, og uden at disse bands overhovedet spillede én bestemt musikgenre, blev fænomenet kaldet for krautrock i udlandet, og det har hængt ved lige siden. Hvis man alligevel skal nævne et par ting, som den nye tyske rockmusik havde til fælles, er det, udover Stunde Null-tanken, en stor åbenhed overfor det eksperimentelle og især det elektroniske. Det vil sige overfor synthesizers, som, man mente, hørte fremtiden til og var til at stole på – i modsætning til den fejlbarlige menneskehed!
Lån den nye, fantastiske krautrock-opsamling “Deutsche Elektronische Musik” på biblioteket.
/Rosenblad
Musikudvalget.dk 