Årsliste – top 20 albums 2012
december 28, 2012
Traditionen tro får I hermed en liste over dette års bedste albums. 2012 har været et utroligt fint musikår, som har budt på mange fremragende udgivelser. Derfor har det også været svært at vælge, men her i Musikudvalget har de tre skribenter alligevel vovet skindet og kommer nu med deres bud på en top 20-liste. Under hver beskrivelser kan I også se, hvilken en af os tre smagsdommere, som har villet have netop den plade med på listen. Der er ingen særlig rækkefølge, så det her er ikke en sådan liste, hvor I får noget bud på et “årets bedste album”! God fornøjelse og husk nu at give alle pladerne en chance 😉
| Lower Dens: Nootropic | |
 |
Maskinelt søvndyssende som en amfetamin-holdig feberdrøm pulserer musikken for dit indre øre. Nootropic er en dystopi, hvor maskinerne allerede har overtaget dine følelser, og fyldt dig til bristepunktet med stoffer, der blot holder din underbevidsthed i live.
/Rosenblad, Olsen & Thorlund |
| Spleen United: School of Euphoria | |
 |
Når klokken ringer ind i Spleens’ nye skole, bedes man lægge guitarerne udenfor døren, for nu er der elektronik på højniveau på skemaet. Det krævede lige et par gennemlytninger, men så var den der – og er der til stadighed.
Lån School of Euphoria på biblioteket og på Bibzoom /Thorlund |
| Bill Fay: Life is people | |
 |
Efter en pause på hele 41 år (!) træder londoneren Bill Fay atter ind på musikscenen med et helstøbt og tidløst album, der i toner og tekst emmer af nærvær, ydmyghed og refleksion. Umiddelbart skrøbeligt og kompositorisk simpelt, men med en dybde og troværdighed som kun et langt levet liv kan levere.. Lån Life is people på biblioteket og Bibzoom /Olsen |
| First Aid Kit: The Lion’s Roar | |
 |
De to svenske søstre Johanna og Klara Söderberg på 22 og 20 synger, som om de har et helt liv fuld af erfaringer bag sig. Deres mesterlige vokalharmonier og de melodisk skønne kompositioner gør pladen til en fuldendt perle i samlingen. |
| Presets: Pacifica | |
 |
Jeg håber virkelig, at the Presets får deres internationale gennembrud med dette deres tredje album. Det her er electropop af fineste skuffe, serveret med så meget personlighed og originalitet, at det er en fryd. Årets popudgivelse for mit vedkommende.
/Thorlund |
| Tallest Man on Earth: There’s no Leaving Now | |
 |
Singer-songwriteren Kristian Matsson er en ener på den svenske musikscene. Med sin nasale Dylanske vokal er han ikke alles kop te – men jeg elsker ham! For sådan lyder det, når den svenske tristesse og pop-känsla mixes med amerikanske folkrødder. Det er gudsjammerligt smukt.
Lån There’s no Leaving Now på biblioteket og på Bibzoom /Rosenblad |
| Isodore: Life Somewhere Else | |
 |
Isidore er musik med mange lag, umiddelbar tillokkende, melodisk, men også intrigant, mørk og fastholdende. Her på duoens andet album formår Steve Kilbey og Jeffery Cain endnu engang at levere en udsøgt lytteoplevelse bestående af stor lyrik, stærkt sangforedrag tilsat kompositorisk klasse og arrangementsmæssig overlegenhed. Life Somewhere Else vil følge lytteren lang tid fremover!
/Olsen |
| Tame Impala: Lonerism | |
 |
Så skal der spilles rock’n’roll! Og alligevel ikke, for her er der en dybde og et ambitionsniveau, som man ikke bare finder hos et simpelt rock og rul-band. Unge knøse, jo bevares, men det hindrer da ikke det New Zealandske band i at lave et perfekt prog-psykedelisk vidunder af en plade.
/Rosenblad |
| Passion Pit: Gossamer | |
 |
En af årets bedste popplader, hvis du spørger Musikudvalget! Og desværre et af årets mest oversete udgivelser. Keyboard-troldmanden Michael Angelakos serverer et postmoderne sammensurium af vellyd. Det er både opløftende, intelligent og dansabelt uden at være overfladisk. Med andre ord; pop når det er bedst – med indhold og dybde.
Lån cd’en på biblioteket og på Bibzoom /Thorlund, Olsen & Rosenblad |
| Sigur Ros: Valtari | |
 |
Efter sigende tog det lang tid for Sigur Ros at spille sig til rette på albummet Valtari. Heldigvis vil jeg næsten mene, for Valtari er i den grad blevet til et lavmælt, eftertænksomt, melankolsk, og meget flot album. Her er al traditionel sangstruktur opløst og de stemningsmættede sangpassager, sunget på sproget Hopelandic, væves på overlegen vis ind i et væld af altid skiftende instrumentale forløb. Valtari fastholder til fulde Sigur Ros unikke position i det musikalske landskab…
Lån Valtari på biblioteket og på Bibzoom /Olsen |
| Nathan Fake: Steam Days | |
 |
Steam Days er et rigtig fint IDM-album, som vor ”daddy”, Aphex Twin, lavede det. Hvis man også kan lide den organiske, knitrende lyd fra Boards of Canada eller legesygen fra Plaid, går man ikke galt i byen her.
Lån cd’en på biblioteketHør cd’en på Bibzoom /Thorlund |
| Thåström: Beväpna dig med vingar | |
 |
Det kan godt være, at den svenske mørkemand denne gang er bevæbnet med vinger, men tag ikke fejl af det! Albummet er fyldt med viser (som oftest bluesificeret med en lyd, der både er elektronificeret skramlende og organisk ren,) der er godt fastforankret nede ved jorden, hvor Thåström går rundt og digter sine poetiske historier. Med andre ord: Vintage Thåström
Lån cd’en på biblioteket og på Bibzoom /Olsen |
| Cat Power: Sun | |
 |
Cat Power, hvis virkelige navn er Charlyn Marie Marshall, har aldrig skuffet, og med denne, hendes niende studiealbum, er hun bedre end nogensinde. Med en fanden-i-voldskhed tager hun loven i egen hånd og blæser på alt det, som den traditionsbundne pøbel synes er lillepige-pænt og anstændigt.
Lån Sun på biblioteket og på Bibzoom /Thorlund, Olsen & Rosenblad |
| Walkmen: Heaven | |
 |
På Heaven leverer The Walkmen på overlegen vis amerikansk indierock af den ægte vare! Gennem hele albummet spiller bandet stramt, energisk og med en nerve, der bare får alle parader ned. Det virker som om, The Walkmen i deres selvsikkerhed har ramt helt rent denne gang. Troen på materialet og samspillet skinner så stærkt igennem på Heaven, at pladen fortjener en plads på denne årsliste…..som Hamilton Leithauser overlegent synger det: How do you know it – I just know it!
Lån Heaven på biblioteket og på Bibzoom /Olsen & Rosenblad |
| Daughn Gibson: All Hell | |
 |
Evolutionen har spredt sig til country-musikken i form af amerikaneren Daughn Gibson, der som en dunkel og croonende Messias prædiker løs om helvede, dommedag og andre faldgruber. Dette års mest oversete perle af et nyskabende og hjernevridende album – knib dig i armen og sæt den guddommelige bastard-komedie på pladespilleren!
Kan kun reserveres ved at ringe på tlf. 3639 2010 /Rosenblad |
| Kent: Jag är inte rädd för mörkret | |
 |
På Kents 10. album rammer Skandinaviens bedste band vanen tro en uovertruffen nordisk tone, hvor mørke, i form af alvorlige tekster, møder lys, i form af super melodisk indiepop. Her lyder det som om Kent har fundet en fuldendt balance mellem mål og middel, og jeg er tæt på at mene, at bandet såvel som sangeren Jocke Berg aldrig har lydt bedre! Jeg Är Inte Rädd För Mörkret står der på coveret, og heldigvis er Kent heller ikke bange for stadig at lyde som Kent. Och det er bara jävlig bra!
Lån cd’en på biblioteket og på Bibzoom /Olsen |
| Rangleklods: Beekeper | |
 |
Det bedste, nye navn på den danske, elektroniske scene. Altså ikke navnet, men musikken. Super gennemført og spændende album, som jeg synes har et kæmpe internationalt potentiale.
Lån cd’en på biblioteket og Bibzoom /Thorlund & Olsen |
| Christian Hjelm: Før vi blev lette | |
 |
Hjelm er det mest forfriskende, som har hændt for dansk pop i nyere tid. Enkel og tidløs popmusik med en ukompliceret hverdagslyrik, der alligevel formår at sætte sig. Hjelm er simpelthen en død-charmerende ny Larsen-gavflab, som besidder samme talent for at skrive uimodståelige 3-minutters popsange.
Lån Før vi blev lette på biblioteket og på Bibzoom /Rosenblad |
| Silent Servant: Negative Fascination | |
 |
Albumtitlen og coveret indikerer, hvor vi befinder os stemningsmæssigt. Det er fand’me ikke for sjov det her, ej heller for børn. Silent Servant er amerikanske Juan Mendez, og musikken er dyster og industriel minimal wave. Et lille mesterværk indenfor genren!
/Thorlund |
| Mark Lanegan Band: Blues Funeral | |
 |
Mark Lanegans ru, hærgede og samtidig følsomme gravrøst er dragende som altid. På dette album er sangskrivningen også på niveau, og flirten med det elektroniske klæder produktionerne virkelig godt.
Lån Blues Funeral på biblioteket og på Bibzoom /Thorlund |
Musikudvalget.dk 
Kære Musikudvalget.
Tak for endnu engang at sammensætte denne liste. Jeg har ventet spændt på at den skulle komme. Endnu engang afslører i jer selv som en flok vaskeægte nørder. (og dette skal naturligvis tages, som det er ment, som et af de yperste komplimenter jeg kan uddele).
Jeres liste er en inspiration for fremtidig lytning og måske et genhør på noget af det der gled under radaren i første omgang (ikke spleen united – det må sgu være en fejl gutter ;-D ).
Jeg vil nævne 3 albums der er udkommet i år og som jeg selv har brugt en del tid på (First Aid Kit er helt klart på min liste osse – klasse album)
1 Woven Hand – The laughing Stalk.
David Eugene Edwards (tidl 16 horsepower og Slim Cessnas auto club) “nye” band. Det er en noget underlig oplevelse, som dansker, at blive dommedagspræddiket lige i hovedet i de 40 min albummet varer. Sangene er centreret omkring gud, biblen og religion i det hele taget og der er OVERHOVEDET INGEN IRONISK DISTANCE. Musikken er støjende mørk og dyster men energien og intensiteten er så gennemtrængende at man bliver suget ind i hans prærienat. DEE og woven hand har, til deres egen store overraskelse, spillet på flere metalfestivaller bl.a. Waken Open Air i Tyskland.
2 Dig og mig – skyggerne.
Anmelderne ævlede løs om Ramones og Rocazino da det her album kom ud. Det er osse rigtigt – det er bare alt for snævert. Jeg bliver både sommerkåd og glad i låget når jeg hører den har knaldperle – og så minder den mig om dengang mig og Morten cyklede på fem-øren for at høre Psyched up Janis og det er sgu en kvalitet i sig selv.
3. Bruce Springsteen – Wrecking ball
Ja ja det hjalp selvfølgelig at jeg hørte ham på Roskilde men derfor er det her altså stadigvæk et skidegodt album. Tiden med “the Seeger sessions” har givet en ekstra dimension på BS musik og det klæder numrene rigtig godt med noget violin og harmonika. Og så har han – stadigvæk- noget på hjerte og er ikke bange for at udtrykke det.
Endnu engang tak for listen – godt nytår.
Mads
4 Band of horses – Mirage rock.
Glemte lige een. 🙂
Hej Mads. Tak for din fyldige, konstruktive og ditto nørdede feedback. Woven Hand kender jeg faktisk ikke, men det skal virkelig tjekkes ud. Vi er jo til mørkemænd, som du sikkert har bemærket!.
Enig med dig i, at Dig & Mig er herligt. Synes dog på en eller anden måde, at albummet bliver lidt overfladisk i længden…
men hey, godt nytår herfra også.
ps. Band of Horses’ nye skive synes jeg desværre var ret skuffende.