Archive for the ‘playlister’ Category

h1

Årets bedste sange 2016

januar 12, 2017

Udover vores top 20 med albums skal I naturligvis ikke snydes for en liste med de bedste enkelt-tracks fra sidste år. Det er atter smagsdommerne Olsen, Rosenblad og Thorlund som har stået for dette sammenskrab af geniale sange, som har rumsteret i deres hoveder i løbet af sidste år, og som stadig gør det! Det er der minsandten kommet en Youtube-playliste med hele 30 sange ud af! Alle med dertilknyttede, glimrende musikvideoer. Se med nedenfor eller endnu bedre på jeres tv derhjemme!

Direkte link. https://www.youtube.com/playlist?list=PLt6wiEw6AePfwIVwZ9mW–bGKUCiqZugH

h1

Invitation til “årets musik” i Musikloungen

januar 19, 2016

Så er det i morgen onsdag mellem 17-19, at vi mixer årets bedste musik i musikafdelingen på Hvidovre Hovedbibliotek. Som I måske husker, lavede vi ved årsskiftet hele tre lister med vores bud på årets bedste udgivelser inden for henholdsvis rock, jazz og klassisk, og de bedste tracks herfra har nu også fundet vej til to fede mix. De kan allerede streames lige nu via Mixcloud men kan altså også kan høres på fuld kraft i morgen den 20. januar på biblioteket. Vi glæder os til at hilse på dig og låne dig musikken 😉

vh. Musikudvalget.dk

h1

Bedste rock/pop-tracks 2015

december 9, 2015

Så har vi atter gennemtrævlet revl og krat og sorteret skidt fra kanel for at kunne præsentere en prima Youtube-liste med de absolut bedste sange fra det hulens år 2015. Naturligvis er listen 100% subjektiv og udelukkende baseret på smagsdommeri fra Musikudvalgets side! Enjoy 🙂

/Musikudvalget.dk

h1

The days just glide in..

september 27, 2015

autumn-3130_1280

Følelsen af efterår er en udefinerbar størrelse. Udover de banale, visuelle indtryk såsom regn og rusk, falmende blade og mørke aftener, er efteråret ligeledes en følelse, man bærer indeni.
En tristesse, som gnaver i sjælen; det var skønt med sommer, men nu er det definitivt slut. I hvert fald i denne omgang.

Vemodigheden indfinder sig også i den musik, vi vælger at lytte til i disse måneder – hvad enten man bevidst opsøger den eller pludselig fornemmer den i et musikstykke, der ellers tidligere forekom uendeligt trivielt. Med andre ord får den rette musik med ét tilført en anden værdi i den rigtige kontekst.

For at komme i den rette vemodige og eftertænksomme stemning har vi her samlet en playliste med særlige, magiske sange, der skiller sig ud og inviterer til efterårssindelag!

Lyt til playlisten via Bibzoom.

/Rosenblad

h1

En håndfuld indie – august 2015

september 2, 2015

Her følger fem gode bud på pænt ukendte indie-tracks, som udkom i den forgangne måned, og som helt klart bør tjekkes ud. Listen lægger ud med up-tempo-toner fra engelske A Silent Film og fortsætter i rock-genren med Saintseneca fra Ohio, USA. Gordi er en 22-årig pladedebutant fra Australien, og Can We Work It Out er et fremragende nummer! Advance Base er et nyt lofi-projekt med amerikanske Owen Ashworth, tidligere ”kendt” som Casiotone for the Painfully Alone. Amy Bezunartea fra Brooklyn, New York afslutter playlisten, og hun lægger ikke fingre imellem tekstmæssigt på denne ellers så fint afdæmpede lille perle af en sang. God fornøjelse..

/Rosenblad

h1

En ukendt håndfuld indie – maj 2015

maj 29, 2015

Så er der atter serveret. På sølvfadet ligger fem dugfriske indie-lækkerier. Værsgo og spis:

Både Vita Bergen og Seaweed Meadows er to upcoming svenske bands. Det ene i den elektroniske ende af pop-skalaen. Det andet noget mere rocket. Men som du jo allerede ved, er broderfolket verdensmestre udi popmusik – på den ene eller anden facon!

White Reaper fra Kentucky, USA er bare hæsblæsende fed, garage-inspireret rock’n’roll – bum!

Farao og Weather Station fra henholdsvis Norge og Canada er eksempler på stemningsfulde og smukke kvindevokaler, der svæver oven vande. Både kompositorisk og arrangementsmæssigt er der virkelig tale om to unikke perler!

Lyt med:

/Rosenblad

h1

En håndfuld indie – april ’15

maj 4, 2015

Hej alle indie lovers. Så er endnu engang en klør fem klar til dig med en omgang tracks direkte via Soundcloud. Sange som du også burde kende til!

/Rosenblad

h1

Playliste: 60’s psych-mesterværker fra den amerikanske undergrund

april 22, 2015

lovecrafttwo-thumb

Den amerikanske musikscene strømmede bogstaveligt talt over med psykedeliske bands i slutningen af 60’erne, og det er ikke særligt udtømmende og beskrivende kun at kigge på de større, veletablerede bands fra den tid, såsom the Doors, Jefferson Airplane og Grateful Dead etc.

Mange helt små bands udsendte milepæle inden for genren, og det var oftest her, hvor pladeselskaber gav længere line, sådan at musikerne ligeledes fik lov til at eksperimentere lidt mere.

De fleste af udgivelserne på playlisten er eftertragtede blandt vinylsamlere over hele verden, og de vil gå i døden for dem. Vil du mon gøre det samme? Det håber jeg! Nyd nu blot musikken og beslut dig langsomt over et frimærke eller to.

Lyt til album-listen via Bibzoom (du skal være registeret som bibliotekslåner i Hvidovre, eller en anden kommune som abonnerer på servicen)

/Rosenblad

h1

En håndfuld indie – februar ’15

marts 4, 2015

Sådan mine damer og herrer, nu er der igen fem gode sange, som kræver din opmærksomhed og som I højst sandsynligt aldrig har hørt om forinden. Denne gang er der “masser” af god rock på menuen!.

Så lyt med lige her:

/Rosenblad

h1

En håndfuld indie – januar ’15

februar 2, 2015

Så er der endnu engang lagt i kakkelovnen med indie-godter direkte via Soundcloud. Det er bl.a. en fornøjelse at kunne præsentere jer for det, som nok kommer til at blive årets bedste danske udgivelse, nemlig bandet Quiet Spring, der også er blevet omtalt her på bloggen tidligere. Hele pladen er, ganske generøst, blevet lagt op på Soundcloud, og det har været forbandet svært at udvælge et enkelt nummer. Vi endte med åbningsnummeret, Spirit of the Hill, og vi beklager allerede på forhånd; at du ikke kan få sangen ud af knolden igen!

/Rosenblad